Skov kan opfylde mange behov og funktioner i vores samfund. I en bæredygtighedssammenhæng ser man typisk på tre aspekter:
- Det økonomiske, hvor produktion af tømmer, flis, pyntegrønt og juletræer vægtes højt
- Det økologiske eller naturmæssige perspektiv, der handler om biologisk mangfoldighed af planter og dyr, henunder habitater og sunde økosystemer, hvor naturlige processer får lov at udfolde sig og skabe muligheder for liv
- Det sociale aspekt, her er de rekreative muligheder for friluftsliv i fokus såsom motionsfaciliteter, naturoplevelser, jagt og naturformidling
Yderligere bidrager skoven til et bæredygtigt samfund med positive klimaeffekter, ved at optage CO2 fra atmosfæren og ved at lagre kulstof. Skoven har også positive effekter på blandt andet grundvandskvalitet og grundvandsdannelse, klimatilpasning (værn mod oversvømmelse og erosion) samt fysisk og mental sundhed for mennesker.
Hver enkelt stykke skov kan ikke levere alle de ovenfor nævnte produkter og funktioner og den samme skov vil i de fleste tilfælde kun kunne levere optimalt på et eller få parametre. Derfor må man planlægge skoven efter, hvad det er ønsket, at den skal kunne bidrage med. Det gør man ved at bestemme skovens placering, struktur og sammensætning af træarter.
Når man planlægger skovrejsning, bør det overvejes, hvad den skov, man planlægger for, bidrager med kontra den eksisterende, planlagte eller andre alternative anvendelser af arealet. Der skal blandt andet tages højde for værdifulde landskaber, naturværdier (både bynært og i det åbne land), byudvikling, landbrug, erhvervsområder og tekniske anlæg.
Ved planlægning for forbedring af biodiversiteten i de kommunalt ejede skove bør man arbejde for at;
- sikre at de kommunalt ejede skove lever op til retningslinjerne i skovcertificeringerne PEFC og FSC
- forvalte efter principperne om naturnær skovdrift
- de kommunalt ejede nåleskove omlægges til blandingsskove med vægten lagt på hjemmehørende træarter
- skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene
Bynær skov
Formålet med bynær skovrejsning vil typisk være at forbedre rekreative muligheder og skabe attraktive boligområder. Desuden kan bynær skov have en effekt i forhold til at sikre drikkevandsinteresser og bynær skov kan også have positiv effekt i forhold til oversvømmelser.
Når der skal findes placeringer til bynær skov, bør følgende principper overvejes;
- Behov for buffer mellem boligområder og erhverv samt større veje
- Behov for skov som middel til øget rekreativ værdi i området
- Områder hvor der på nuværende tidspunkt er langt til nærmeste grønne arealer
- Områder hvor der allerede findes bynær natur og hvor skov kunne øge værdien af det eksisterende
- Indtænke skovrejsning i ny byudvikling
- For eksempel ved at lave skovrejsning samtidig med byudvikling
- For eksempel ved at lave skovrejsning frem for byudvikling på oversvømmelsesområder
Skov i det åbne land
I det åbne land kan skoven opfylde mange formål afhængig af dens udformning. Ved planlægning af skovrejsning bør der blandt andet tages højde for følgende overvejelser;
- Vil skoven fortrænge anden værdifuld natur med tilknyttet biodiversitet
- Vil skoven optage værdifuld landbrugsjord
- Hvilken effekt vil skoven få på landskabet
- Forhindrer skoven opsætning af tekniske anlæg til for eksempel vedvarende energi
- Hvilken effekt får skoven på beskyttelsen af drikkevand/grundvand
Skov i Herning Kommune
Herning Kommune ejer og forvalter 1.773 ha skov, hvoraf 676 ha er ubevoksede arealer såsom hede, eng og mose.
Kommuneplanen opstiller en række generelle målsætninger, der indikerer den politiske retning for skovudvikling. Retningen peger mod, at skovene skal have større biodiversitet, der skal være bedre adgang og rekreative muligheder for borgere samt skovene skal være sunde og robuste. For at opnå målsætningerne er alle de kommunalt ejede skove certificerede efter PEFC og FSC og skovene forvaltes efter principperne om Naturnær skovdrift. Desuden er der målsætninger om, at skovene skal bidrage til at sikre grundvand og attraktive boligområder.
I Herning Kommunes naturpolitik er der angivet nogle helt konkrete mål for skovene i Herning Kommune.
- Det kommunale skovareal skal øges med 2,2 % inden 2025
- Med 2014 som reference, er skovarealet steget med 1,7 % via en række bynære skovrejsningsprojekter blandt andet ved Sunds, Lind, Vildbjerg, Snejbjerg, Kibæk og ved HI-park. Der er yderligere planlagt 6,5 ha ved Sunds i 2020, hvilket bringer forøgelsen på 2,1 %
- 20 % af det kommunale skovareal skal udlægges til urørt skov og biodiversitetsskov
- Med udgangspunkt i det samlede certificerede skovareal på 1.773 ha, det vil sige inklusiv de ubevoksede arealer, er der udlagt 20 % skov til urørt og biodiversitetsskov. De 300 ha biodiversitetsskov består både af skov og hede. Urørt skov udgør 55 ha, hvilket svarer til 5 % af de skovbevoksede arealer
De kommunalt ejede skovarealer udgør kun en lille del af skovene i Herning Kommune. Skovrejsning udført af private, staten og andre aktører er derfor vigtigt, hvis skovarealet skal øges. Ved at udpege positive skovrejsningsområdet, understøtter Herning Kommune denne udvikling. I kommuneplanen for 2013-2024 udvidede kommunen de positive skovrejsningsområder med 25 %. Dertil kom yderligere udvidelser i sidste kommuneplan (2017-2028) i forbindelse med udlægning af bynære skovrejsningsområder.
Områder hvor skovrejsning er ønsket (positivt skovrejsningsområde)
Positive skovrejsningsområder er udlagt, hvor Herning Kommune i særlig grad ønsker skov. For at øge beskyttelsen af grundvandet er der udlagt positive skovrejsningsområder indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indenfor indvindingsoplande til vandværker.
Herning Kommune vil understøtte mulighederne for privat skovrejsning. Det skal medvirke til at øge det samlede skovareal i kommunen jf. det nationale mål om, at skovlandskaber skal dække 20-25 % af landet inden udgangen af det 21. århundrede
For at øge borgernes adgang til naturoplevelser, har Herning Kommune udlagt bynære positive skovrejsningsområder, der har til formål at øge den rekreative værdi nær byerne.
Skovbrynene er vigtige for biodiversiteten. De kan indeholde et stort antal træ- og buskarter, som kan være voksested for en righoldig urtevegetation og hjemsted for mange dyr. Ved anlæg af skove er det særligt fremmende for biodiversiteten med uregelmæssige skovgrænser, med lysåbne partier i skoven og med korridorer uden trævækst mellem de lysåbne partier, der er så brede, at solen kan trænge ned til skovbunden. Ved etablering af skov indenfor kommunens udpegninger til Grønt Danmarkskort vil kommunen lægge særligt vægt på tiltag, der fremmer biodiversiteten.
Generelt er det tilstræbt, at de udpegede områder følger naturlige linjer i landskabet (matrikelskel, læhegn, vandløb og lignende), for at kunne "se udpegningerne i felten".
Udpegning af positive skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov. Men områdets status som skovrejsningsområde vil indgå i kommunens konkrete sagsbehandling ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning.
Anden lovgivning (for eksempel naturbeskyttelsesloven, planloven og habitatdirektivet) medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.
Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativt skovrejsningsområde)
Områder hvor skovrejsning er uønsket udpeges, fordi skov kan være i strid med andre interesser som for eksempel fragmentering af lysåbne naturområder, indkig til gravhøje ud over 100 meter beskyttelseszonen, kirker, kulturhistoriske værdier, landskabelige værdier, vindmølleområder og råstofindvinding. Hvis biodiversiteten fortsat skal fremmes (EU's 2020 mål) er et af virkemidlerne at lette udveksling af artsindivider mellem de lysåbne naturområder. Skovtilplantning vil kunne virke som en uoverkommelig barriere for udvekslingen. Der er derfor udpeget negative skovrejsningsområder, hvor det er vurderet, at skovtilplantning vil virke som en begrænsning for udveksling af artsindivider mellem naturområder.
I forbindelse med udpegning af vindmølleområder, er det vigtigt, at der ikke sker skovtilplantning på arealer, som kan påvirke vind-ressourcen til møllerne. Derfor er de udlagte vindmølleområder i kommunen udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, ligesom der er udpeget negative skovrejsningsområder i op til 2 km vest for vindmølleområderne.
Kommunen ønsker at beskytte råstofforekomster, så de ikke beslaglægges til andre formål. Derfor er råstofinteresseområder og/eller råstofgraveområder udpeget som negative skovrejsningsområder, og tilplantning kan først ske, når råstoffet er udnyttet.
Kulturmiljø er udpeget i kommuneplanen på baggrund af kulturhistoriske værdier. Her er det vigtigt, at skovrejsning ikke modarbejder bevarelsen af disse kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer er derfor udpeget som negative skovrejsningsområder.
Hvis markante landskabstræk fortsat skal være synlige i terrænet, er det vigtigt, at der i en række områder ikke sker tilplantning. Derfor er der udpeget negative skovrejsningsområder i nogle af de ådale, hvor der ikke er åbeskyttelseslinje, i områder mellem nærmeste offentlige vej og åbeskyttelseslinjer samt i områder, der er udpeget som bevaringsværdige landskabsområder.
For at bevare indkig til kirker fra offentlig vej, er nogle kirker - udover kirkebyggelinjen - omfattet af kirkezoner med begrænset højde for byggeri. Disse zoner er udpeget som negative skovrejsningsområder, idet skovrejsning i disse zoner ligeledes kan være uhensigtsmæssig for indkigget til kirken.
Generelt er det tilstræbt, at de udpegede områder følger naturlige linjer i landskabet (matrikelskel, læhegn, vandløb og lignende), for at kunne "se udpegningerne i felten".
Ønsker man skov i områder med negativ skovrejsning, kræver det en tilladelse fra kommunen. Nogle steder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan skovtilplantninger efter en konkret vurdering tillades, hvor dette ikke strider mod grundlaget for udpegningerne. Hvis man ønsker skov indenfor Grøn Struktur udpegningen vil kommunen lægge særligt vægt på tiltag, der fremmer biodiversiteten - dette kunne for eksempel være uregelmæssig skovgrænse, lysåbne partier og korridorer uden trævækst mellem de lysåbne partier, der er så brede, at solen kan trænge ned til skovbunden.
Plantninger på under ½ ha (vildtremiser, læhegn og lignende) med en minimumsafstand på 20 meter mellem plantningerne, defineres ikke som skov og kan derfor gennemføres uanset byrådets mål og retningslinjer. Det kan dog stadig kræve tilladelser efter anden lovgivning.
I følge Bekendtgørelse af Lov om Luftfart er der fastsat en højdegrænse på 25 meter for bebyggelse, beplantning, master med mere i indflyvningszone til lufthavne og flyvepladser. Denne højdebegrænsning vil blive sikret overholdt i den konkrete sagsbehandling, hvor der indsættes vilkår om maksimal træhøjde på 25 meter, for de skovprojekter, som ligger helt eller delvist i indflyvningszone.