Udpegningen i kommuneplanen for særligt værdifulde landbrugsområder og store husdyrbrug er anbefalinger. Det skal understreges, at der for den enkelte landmand gælder de samme regler indenfor, som uden for udpegninger. Udpegningen er en såkaldt positiv udpegning, der har til formål at sikre landmandens investeringsmuligheder. Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering.
Ud over planlægningen gennem kommuneplanen, er landbruget reguleret af anden lovgivning. Her skal især nævnes lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrloven) med tilhørende bekendtgørelser, der ligeledes sætter rammer for landbrugets udvikling.
Udpegningen af, hvor store husdyrbrug skal placeres, er dermed ikke til hinder for, at driftsanlæg og bygninger til store husdyrbrug kan placeres andre steder i det åbne land. Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) ændrer ikke ved, at den øvrige landbrugsjord fortsat kan dyrkes, indgå som harmoniareal mv.
De naturområder, der ligger inden for udpegningerne af SVL, er stadig beskyttede, på lige fod med de naturområder, som ligger uden for SVL-områderne. Udpegningen skal således ikke ses som et udtryk for en lempelse af de vurderinger, der ligger til grund for en tilladt kvælstofbelastning - for eksempel i forbindelse med den konkrete vurdering ved kvælstofbelastninger på naturområder.
Udpegninger
Udviklingen i landbruget medfører en gradvis reduktion i antallet af husdyrbrug, samtidig med, at husdyrbrugene bliver større, i både areal og antal dyr. Ændringerne har betydning for beskæftigelses-, indtægts- og bosætningsmuligheder i landdistrikterne, samt betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskabelige værdier. Det er derfor nødvendigt med en planlægning, der er afbalanceret i forhold til de mange forskellige interesser i landdistrikterne. Nye produktionsformer og teknologier i landbruget giver i denne sammenhæng nye perspektiver for at forene hensyn til natur-, miljø-, og landskab med hensyn til et økonomisk bæredygtigt jordbrugserhverv, der fortsat kan producere fødevare mv. til ind- og udland. Muligheden for og brug af jordfordeling betragtes som et vigtigt værktøj til at opnå ovenstående.
Landbrugsjorden betragtes som en begrænset ressource. Herning Kommune har på den baggrund foretaget en prioritering og udpegning af arealer, ud fra den betragtning, at jorden er særligt værdifuld, hvor der ikke er direkte modsatrettede interesser eller politiske prioriteringer.
Særligt værdifulde landbrugsområder
Staten skal udarbejde og offentliggøre analyser for jordbrugserhvervet. Analyserne foretages mindst én gang i hver valgperiode. Analyserne skal danne baggrund for kommunens udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder.
Landbrugsstyrelsen har, i samarbejde med kommunerne, udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter krav om, at kommunerne benytter jordbrugsanalysen som grundlag for planlægning for landbruget. Hermed sikres jordbruget en plads i den fysiske planlægning på linje med de andre interesser i det åbne land.
De stigende miljøkrav, samt inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål gør, at landbrugserhvervet er under et stigende pres. Det er derfor vigtigt, at der gives mulighed for, at landbruget kan udvikle sig i fremtiden.
Kommuneplanen varetager de jordbrugsmæssige interesser, ved blandt andet at udpege og sikre de særligt værdifulde landbrugsområder. Jordbrugsområderne er de områder, hvor der kan drives landbrug. Dette er ensbetydende med, at følgende arealer, på grund af den nuværende status/anvendelse, ikke indgår i jordbrugsplanlægningen: Byer og landsbyer, Områder til byudvikling, Ferie- og fritidsområder, Vejanlæg, Reservationer til nye infrastrukturanlæg, § 3 udpegninger efter Naturbeskyttelsesloven, Natura2000-områder, Forsvarets øvelsesområder, Fredskov og egekrat, Markdrift, hvor terrænhældningen er over 6 %, Indsatsområder for grundvand, Råstofområder og Grønt Danmarkskort, dog ikke potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser.
Store husdyrbrug
Store husdyrbrug defineres som de husdyrbrug, der er godkendelsespligtige efter husdyrloven. De retningslinjer, som fastlægges i kommuneplanen, kan dog ikke tilsidesætte den normale godkendelsesprocedure efter husdyrloven. Det betyder, at udpegningen i kommuneplanen skal ses som en positivudpegning, der, efter husdyrloven, ligger ud over den normale godkendelsesprocedure.
Positivudpegningen har det formål at give landmanden en større investeringssikkerhed i forbindelse med udvidelse af eksisterende eller placering af nyt produktionsanlæg. Det hindrer ikke placering, udvidelse og ændring af store husdyrbrug uden for disse områder, så længe de ikke strider mod udpegningsgrundlag og anden lovgivning, jf. kommunens retningslinjer.
Supplerende redegørelse til jordbrugsanalysen
Supplerende redegørelse til jordbrugsanalysen fra Landbrugsstyrelsen, i forhold til beskrivelse af jordbrugserhvervets natur- og miljøgivende forhold.
Denne redegørelse er et supplement til jordbrugsanalysen, der har været det primære grundlag for den valgte metode til udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder.
Grundlæggende har Herning Kommunes metode til udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder været baseret på en bred definition af, hvad der er særligt værdifulde landbrugsområder. Det sikre, at det størst mulige areal til landbruget, under gensidig hensyntagen til byudvikling, miljø og sikring af naturværdier.
Der er over de sidste fire år ikke sket væsentlige ændringer i landbrugsstrukturen i Herning Kommune. Det vurderes derfor, at den nuværende struktur for særligt værdifulde landbrugsområder samt store husdyrbrug kan fastholdes.
Natur og miljøgivende forhold
Der er i Herning Kommune ca. det samme procentvise areal udlagt til landbrug, som i resten af landet. Beregnet ud fra markblokke, svarer Herning Kommunes markareal til ca. 63 % af det samlede areal i kommunen. På landsplan er landbrugsarealet opgjort til ca. 62 %.
Udviklingen i landbrugsareal
Der er i Herning Kommune en forventning om, at der sker en arealudvikling, som ikke adskiller sig væsentligt fra arealudviklingen på landsplan, se figur 1. Dette beror på, at Herning Kommune, i lighed med andre kommuner, skal leve op til de forpligtelser, som sikrer, at der bliver etableret mere skov og skabt nye områder til beskyttelse af dyre og planteliv. Endvidere betyder den fortsatte byudvikling ligeledes et pres på det tilbageværende landbrugsareal.
Figur 1 Samlet arealudvikling i Danmark 1888-2000 [Danmarks Miljøundersøgelser, 2008]
Udviklingen i husdyrbrug
Herning Kommune forventer ikke, at der vil ske væsentlige ændringer i udviklingen de følgende år, dog med forbehold i eventuelle større ændringer i produktionsmetoder, som kan betyde større forskydninger.
Med baggrund i den konkrete sagsbehandling de seneste år, har Herning Kommune en forventning om, at landbruget vil udvikle sig således, at der kommer færre men større enheder. Herning Kommune har oplevet en udvikling, som går mod, at landbrugene i større grad enten er rene fritidslandbrug, uden særlig mange dyr, eller er brug, hvor der er en eller flere medarbejdere til at drive bruget. Dermed er der sket en tilbagegang af de landbrug, hvor der kun har været ejeren til at drive det eller hvor det er drevet på deltid. Årsagen til denne udvikling er vurderet til primært at være driftsomkostninger, samt omkostninger ved reinvesteringer i produktionsapparater, som er svære at forrente for små landbrug.
Konklusioner/tendenser
Udviklingen i landbrugsarealet i Herning Kommune afviger ikke væsentligt fra udviklingen på landsplan. Sammenholdt med udviklingen i antallet af husdyr, forventer Herning Kommune en svag stigning i husdyrtrykket. Sammenholdt med udviklingen mod større og færre landbrug, og den fortsatte udvikling i produktionsmetoder til at imødekomme kravet om ikke at skabe en større miljøbelastning, er det Herning Kommunes vurdering, at der, i forslag til Herning Kommuneplan 2021-2032, er sikret det nødvendige areal til jordbrug og rum til husdyrproduktion.
