Overordnet beskrivelse af Kvantiteten af grundvandsressourcen
Herning Kommune ligger i den del af Danmark, hvor der falder mest nedbør. På et normalt år, vil der de fleste steder i kommunen falde mellem 800 mm og 900 mm regn. Regnvandet vil enten fordampe, blive optaget af planterne, løbe af på overfladen til vandløb og søer eller sive ned i jorden og blive til grundvand. Grundvandsdannelsen ligger visse steder i kommune op mod 500 mm til det øverste grundvandsmagasin.
Selvom der indvindes en del vand til blandt andet markvanding, er grundvandsdannelsen de fleste steder i kommunen stor og hele Herning Kommune er i Vandplan 2015-2021 udpeget med en god kvantitativ tilstand. Basisanalysen for Vandplan 2021-2027 viser, at den kvantitative tilstand for både terrænnære, regionale og dybe grundvandsmagasiner i Herning Kommune er god og der er ingen risiko for manglende målopfyldelse.
Udpegninger af drikkevandsinteresser i Herning Kommune
Stort set alt drikkevand i Danmark stammer fra grundvand, så derfor har man siden 1990'erne kortlagt grundvandsressourcen. Kortlægningen har medført, at man har inddelt Danmark i 3 typer af områder: Områder med særlige grundvandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder uden drikkevandsinteresser. Den sidste type områder er for eksempel steder, hvor der er saltvandsindtrængning ved kyster. Der er ingen af disse i Herning Kommune.
OSD er de områder, hvor man har grundvand, der enten bruges til drikkevand i dag eller hvor der i fremtiden vil kunne findes drikkevand. Det er derfor disse områder er vigtige i forhold til beskyttelse af grundvandet. I områder med drikkevandsinteresse (OD) vil der også kunne være udnyttelse af grundvandet til drikkevand, for eksempel til enkeltejendommes vandforsyning på landet.
Ud over OSD og OD er indvindingsoplande til vandværkerne også udpeget. Det er de områder, hvor grundvandet til almene vandværker (mere end 9 forbrugere) henter deres vand og hvor størstedelen af borgerne i Herning Kommune får deres drikkevand fra.
OSD og indvindingsoplande er udpeget som områder, der er særligt følsomme overfor påvirkning fra bland andet nitrat. Ofte skyldes sårbarheden, at der ikke er et beskyttende lerlag mellem jordoverfladen og grundvandet.
De boringsnære områder (BNBO) er den del af indvindingsoplandene, hvor grundvandet er kort tid om at strømme til vandværkernes boringer. En forurening i disse områder vil derfor hurtig nå vandværkerne og dermed forbrugerne. Det er derfor særlig vigtigt, at disse områder beskyttes mod forurening fra blandt andet uheld. Herning Kommune arbejder for at indgår frivillige aftaler i samarbejde med vandværker og lodsejer om at gøre de boringsnære områder pesticidfrie.
OSD, OD, indvindingsoplande, BNBO og følsomme områder bliver udpeget af Miljøstyrelsen, der løbende sikre at opdaterer dem gennem Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Denne bekendtgørelse bliver sendt i offentlig høring omkring én gang årligt.
Krav til grundvandsbeskyttelsen ved kommune- og lokalplanlægning
Med udgangspunkt i ”Bekendtgørelsen 2016-12-21 nr. 1697 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse” er der foretaget en kategorisering i forhold til mulighed for planlægning.
Mindre solcelleanlæg, der kun forsyner én ejendom, betragtes ikke som et teknisk anlæg i forhold til retningslinjerne for grundvandsbeskyttelse i kommuneplanen. Et sådan anlæg er sammenligneligt med aktiviteter i et almindeligt boligområde og kan derfor placeres i områder med prioritering 3, 2 og 1 uden særlige krav til beskyttelse af grundvandet. Det er dog ikke muligt at placere anlæg i områder med prioritering 0 (boringsnære beskyttelsesområder BNBO).
Lavt Beskyttelsesbehov
Der er et mindre behov for specielle retningslinjer i planlægning i områder med lavt beskyttelsesbehov. Områderne ligger indenfor OSD og følsomme indvindingsområder, men områderne er uden nuværende og kommende interesse for indvinding af drikkevand. Det er områder, hvor det ikke er sandsynligt, at der nogen sinde vil ske indvinding til almen vandforsyning eller dannes grundvand, som forventes at skulle bruges til drikkevand.
Planlægning for tekniske anlæg eller erhverv med særlig risiko for grundvandsforurening (større tankanlæg eller lignende), skal vurderes konkret.
Der stilles ingen specielle krav i forbindelse med kommune- eller lokalplanlægning af andet erhverv eller boligområder.
Middel Beskyttelsesbehov
Områder indenfor nuværende eller kommende indvindingsoplande, hvor vurderingen af geologisk forhold viser, at magasinet er forholdsvis velbeskyttet eller forsyningsstrukturen viser, at magasinet i fremtiden vil have en mindre betydning for forsyningssikkerheden.
Der kan ikke laves planlægning for erhverv med særlig risiko for grundvandsforurening (større tankanlæg eller lignende).
Nødvendig planlægning af tekniske anlæg og erhvervsområde kan ske, hvis særlige retningslinjer udarbejdes i forbindelse med kommune- eller lokalplanlægning.
Der stilles ingen specielle krav i forbindelse med kommune- eller lokalplanlægning af boligområder eller erhvervsmæssige formål, som kan sammenlignes med aktiviteter i almindeligt boligområde.
Højt beskyttelsesbehov
Indenfor nuværende eller kommende indvindingsoplande, hvor magasinet vurderes at være vigtig for fremtidig forsyning af drikkevand i kommunen.
Magasinet kan have en begrænset geologisk beskyttelse, der gør at planlægning i området vil udgøre en trussel eller området kan være omkring en vigtig kildeplads, hvor en forurening vil få store konsekvenser for fremtidig forsyning af drikkevand i kommunen. Derfor er det vigtigt at holde områder med højt beskyttelsesbehov fri for enhver risiko for forurening. En kildeplads vurderes at være vigtig for fremtidig forsyning, hvis der indvindes store mængder vand eller det har en meget høj vandkvalitet, samtidig med at kildepladsen skal levere vand minimum 25 år frem.
Der kan ikke planlægges for teknisk anlæg eller erhvervsmæssige formål indenfor disse indvindingsoplande. Dog kan erhvervsmæssige formål, der kan sammenlignes med aktiviteter i almindeligt boligområde, muligvis accepteres i området efter konkret vurdering.
Der stilles specielle krav i forbindelse med kommune- eller lokalplanlægning af boligområder.
BNBO
Det er ikke lovgivningsmæssigt lovligt at lave ny kommune- eller lokalplanlæg for erhvervsområder eller boligområder indenfor BNBO, jf. "Bekendtgørelse 2016-12-21 nr. 1697 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse".
Gældende planlægning kan ændres til mindre grundvandstruende karakter.
Selvforsyningsområder (er på nuværende tidspunkt ikke angivet på kortbilaget "Prioritering af grundvandsbeskyttelse")
I Herning Kommune er der områder, som ikke forsynes med drikkevand fra almene vandværker. Disse områder kaldes selvforsyningsområder og er udpeget i vandforsyningsplanen.
Ejendomme beliggende i et selvforsyningsområde er afhængig af at kunne indvinde rent grundvand fra egen boring til drikkevandsforsyningen. En udlægning af erhvervsområde vil derfor skulle vurderes i det enkelte tilfælde i forhold til indvinding i af drikkevand til ejendomme i selvforsyningsområder.
Der stilles ingen specielle krav i forbindelse med kommune- eller lokalplanlægning af boligområder eller erhvervsmæssige formål, som kan sammenlignes med aktiviteter i et almindeligt boligområde.
Overordnet geologisk beskrivelse af Herning Kommune
Geologien i Herning Kommune er præget af bakkeøer og smeltevandssletter - disse er begge landskabstyper, der tydeligt kan ses i landskabet.
Den vestlige og midterste del af Herning Kommune er en del af et bakkeølandskab, der er ligger som en ø fra næstsidste istid. Den er omgivet af den flade og lavere liggende smeltevandssletter skabt af kæmpe smeltevandsfloder fra bortsmeltende is fra de to sidste istider, Saale og Weichel.
Bakkeøen kaldes "Skovbjerg Bakkeø" og er Danmarks største bakkeø. Den strækker sig fra udkanten af Holstebro by i nord til Skjern i syd og fra den jyske vestkyst til Ikast mod øst. Landskabet har været dækket af is flere gange indenfor de sidste 500.000 år - sidste gang var for omkring 130.000 år siden. Dengang lagde isen en sandet jordbund hen over dele af bakkeøen. Efter at isen var smeltet bort, har landskabet ligget åbent for påvirkning fra vind og vand. Den sandede jordbund har givet anledning til en del sandfygning, som har været med til skabe indlandsklitter, blandt andet i Rind Plantage og Stråsø Plantage. Bakkeølandskabet fremstår i dag med bløde bakker og jordbunden er ofte kalkfri efter 130.000 års udvaskning.
Figur 1 Skovbjerg Bakkeø - Danmarks største bakkeø som strækker sig fra vestkysten til Ikast, samt udkanten af Holstebro til Skjern.
Det andet markante landskab i Herning Kommune er smeltevandsletter - også kaldet hedesletter. Ved afsmeltningen af isen fra de store gletsjere, der har dækket dele af Danmark under istiderne, har de store vandmængder skulle finde vej til havet. Før havområder og Limfjorden var isfrie, fandt vandet vej i de laveste dele af landskabet og skabte enorme floddeltaer. Karup Hedeslette og ådal systemerne Skjern Å, Storå og Karup Å er eksempler på sådanne deltaer. Smeltevandsletterne ligger udenom de højere beliggende bakkeøer og består typisk af velsorteret sandede og gruset aflejringer. Landskabet er fladt og kan ses opbygget i terrasser, med vandløb i bunden af de lavest liggende terrasser. Man ser visse steder dødishuller og indlandsklitter.
Figur 2 smeltevandsletter, også kaldet hedesletter.
Smeltevandsletterne vil ofte have næsten vandrette jordlag, bestående af velsorterede sedimenter skabt af strømmende vand. På bakkeøerne ser man oftere en mere rodet blanding af jordlag, da nogle af disse er dannet af gletsjeris. Der kan være dødis huller, som i dag er søer uden afløb eller issøaflejringer, der i dag ses som tilfældige bakker i landskabet.
Nogle af de aflejringer, der findes i bakkeøen, vil være usorterede blandinger af ler, silt, sand og grus, der er dannet i bunden af gletsjerne eller når disse er smeltet væk. Gletsjerne har under deres fremrykning skubbet til de eksisterende aflejringer og jordlagene er derved blevet tiltet, foldede og skubbet foran gletsjerne i store bakker. Jordlagenes oprindelige lagdeling kan derfor være næsten umulig at genkende i et tidligere gletsjerlandskab.
Gletsjernes fremrykning betyder, at lagene ikke ligger pænt vandrette, men er stærkt forstyrrede og nogle steder kan det være næsten umuligt at sikre beskyttelsen af grundvand til vandværker i bakkeøområder.
Det meste af Herning kommune er, dækket af sandet jordbund. Derfor er der mange steder er et stort behov for vand til vanding af afgrøder. Ofte vil der samtidigt være en stor grundvandsdannelse disse steder, da regnvand hurtigt vil infiltrere (sive ned gennem lagene). Den sandede jord har ikke været ideel for udviklingen af landbruget og der er en del plantager og hedeområder i Herning kommune. Derfor er der også større områder med spredt bebyggelse uden større byer og uden en fælles vandforsyning.
Under de øverste jordlag finder man nogle skjulte strukturer, kaldet begravede dale, der som regel ikke kan ses på jordoverfladen. Begravede dale gennemskærer visse steder jordlagene som nogle dybe floder, der i dag er fyldt med yngre sedimenter.
Figur 3 store kendte begravede dale i Herning Kommune
Mange steder er de begravede dale delvist fyldt med sand, da de er opstået i forbindelse med tunneldale fra tidligere istider og de kan derfor være vigtige drikkevandsmagasiner.
Da de begravede dale gennemskærer ældre aflejringer, vil de nogle steder gennemskære beskyttende lerlag og gøre de dybere drikkevandsmagasiner sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. Andre steder består dalfyldet delvist af sammenhængende lerlag, som derved kan give en beskyttelse af de underliggende drikkevandsmagasiner. En af de mest markante begravede dale i Herning Kommune løber nord-syd fra Aulum i nord til Arnborg i syd, vest for Herning gennem Snejbjerg
