Vindmøller

Retningslinjer for vindmøller i Herning Kommune

Kort

Registreringen af de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer foretages ved brug af SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment eller kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet), som er et almindeligt brugt redskab til fastsættelse af bevaringsværdier.

Bygninger, der er registreret, placeres i kategorierne:

  1. Fredet bygning (kan kun fastsættes af Slots- og Kulturstyrelsen)
  2. Høj bevaringsværdi (1-3)
  3. Middel bevaringsværdi (4-6)
  4. Lav bevaringsværdi (7-9)

Byrådet i Herning Kommune har valgt, at bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 er bevaringsværdige og derfor kun kan nedrives i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor overordnede planlægningsmæssige eller trafikale hensyn kræver det på baggrund af en politisk beslutning.

Herning Kommune vil løbende og i de sager, hvor der er behov herfor, foretage en registrering og vurdering af bevaringsværdien for bygninger, der er opført før 1960. Der er desuden udarbejdet kommuneatlas for Gl. Herning Kommune, hvor samtlige bygninger opført før 1940 er registreret med en bevaringsværdi fra 1-9.

Byrådet vil

  • Værne om bevaringsværdige bygninger i kommunen
  • Have yderligere fokus på bevaringshensyn i lokalplaner, hvor der er særlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der ønskes fastholdt
  • Vejlede borgere og rådgivere i forbindelse med istandsættelse af bevaringsværdige bygninger med henblik på at sikre et arkitektonisk, originalt udtryk i bygningen

  1. Beliggenheden af fremtidige vindmølleområder er benævnt med rammenumrene 09.T14, 29.T15, 89.T16, 89.T17, 59.T18, 59.T19, 99.T21, 99.T22, 09.T43 og 49.T45
  2. Vindmøller skal opsættes i grupper med minimum tre vindmøller, for at imødekomme de landskabelige hensyn
  3. Ved etablering af den første vindmølle i et område skal der foreligge en beliggenhedsplan for det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for
  4. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det dokumenteres, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladelige vindmøller kan overholde statens støjkrav
  5. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det dokumenteres, at ingen nabobeboelse kan få over ti timers reelt skyggekast om året. Vurderingen skal omhandle det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for
  6. Vindmøller skal opstilles i et let opfatteligt mønster, så oplevelsen i landskabet bliver så harmonisk som muligt
  7. Alle vindmøller over 25 meter vindmøller skal have rørtårn. De skal have tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen. Farven skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset fra et mindre firmalogo på kabinen må vindmøllerne ikke bære reklamer
  8. Alle vindmøller i et område skal have samme farve, højde og tårnkonstruktion. Mindre forskelle kan accepteres, hvis en visualisering kan påvise, at de er uden væsentlig betydning
  9. Vindmøllerne skal have lysafmærkning, hvis det kræves af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Anden belysning er ikke tilladt
  10. Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes blandt andet i forhold til vindmøllernes placering i landskabet
  11. I forbindelse med udarbejdelse af landzonetilladelse eller landzonelokalplan med bonusvirkning skal der stilles vilkår om, at vindmøllerne nedtages indenfor et år efter de er ophørt med at producere
  12. Udskiftning af vindmøller kræver en ny tilladelse. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning/udskiftning af vindmøllen
  13. Vindmøllerne og dertilhørende anlæg skal så vidt muligt placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift
  14. Der udlægges 600 meter planlægningsmæssige konsekvenszoner omkring vindmølleområder, hvor der ikke er udarbejdet støjkonsekvenszoner. De planlægningsmæssige konsekvenszoner udlægges på kort
  15. I forbindelse med projektplanlægning vil der omkring vindmølleområderne blive udlagt støjkonsekvenszoner for at hindre, at der etableres nye boliger eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. Støjkonsekvenszonerne skal udarbejdes på baggrund af støjberegninger ved 8 m/s. Støjkonsekvenszonerne skal udlægges på kort

Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller udgør en vigtig del af den danske energipolitik. Opstilling af vindmøller har samtidig stor indflydelse på omgivelserne.

Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn og der er en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen. Der skal tages hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier samt til de jordbrugsmæssige interesser.

Planloven udstikker rammer for kommunens planlægning for vindmøller. Derudover skal planlægning for vindmøller overholde krav som beskrevet i til enhver tid gældende lovgivning for blandt andet planlægning af vindmøller, støj og miljøvurdering.