Klimatilpasning

Klimaet ændrer sig i hele verden, og derfor skal der også planlægges for, at regnmønstre ændrer sig i Herning Kommune. Det vil i perioder regne oftere og regnen vil være mere kraftig, evt. med skybrud.

Herning Kommune vil fokusere på at komme udfordringerne i forkøbet, i forbindelse med den øget regnmængde. Klimatilpasning og håndtering af regn- og grundvand vil indgå i arbejdet med eksisterende bydele, ny byudvikling og i natur- og landområder rundt i kommunen. Arbejdet vil tage afsæt i kommunens Klimatilpasningsplan, "Strategi for klimatilpasning" fra 2018, Spildevandsplan og øvrig planlægning med fokus herpå.  

Herning Kommune gør allerede meget for at sikre de optimale løsninger til håndtering af regn- og overfladevand og vi vil fokusere på at udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative løsninger og tiltag, der gavner kommunens borgere og virksomheder. Dog er der nogle løsninger, som vi ikke kan realisere alene. Herning Kommune værdsætter derfor det gode samarbejde med nabokommuner og forsyningsselskaber.

Byrådet vil

  • I eksisterende byområder undersøge hvilke pladser og arealer, der er egnet til midlertidigt at opmagasinere overfladevand ved ekstremregn (skybrud)
  • I eksisterende byområder undersøge hvilke veje, der hensigtsmæssigt kan bruges som strømningsveje ved ekstremregn (skybrud)
  • Ved byomdannelse og større ændringer i det eksisterende bymiljø, sikre mod og afværge, at der er væsentlig risiko for at eventuelle arealer med oversvømmelsesrisiko ved overfladevand ved ekstremregn (skybrud) siver ud til naboområder
  • Ved planlægning for ny byudvikling og inddragelse af landbrugsjord vil vi sørge for, at planområdet så vidt muligt kan håndtere ekstrem regn hændelser enten i det konkrete boligområde eller i direkte tilknytning hertil, serviceniveauet for konkrete byudviklingsområder fastlægges i planperioden
  • Have opmærksomhed på høj grundvandsstand samt stigende grundvand, når nye bydele og infrastruktur planlægges
  • Gøre en indsats for at stoppe yderligere belastning af kloaksystemet ved fx separatkloakering
  • Undersøge muligheden for håndtering og opsamling af afstrømmende vand (ved ekstremregn og koblede regnhændelser) i f.eks. våde enge samt til rekreativ anvendelse i byrummet
  • Arbejde med lokal afledning og anvendelse af regnvand (LAR-løsninger), der blandt andet omfatter nedsivning, vådområder, regnbede og grønne tage
  • Reservere kommunale arealer til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser i eksempelvis Herning og Vildbjerg
  • Undersøge løsninger, der kan reducere problemer med stigende grundvandsspejl i blandt andet Sunds
  • Arbejde målrettet med klimatilpasning i lokalplanlægningen
  • Fremme forståelse, formidling og gennemførelse af nødvendige tiltag over for kommunens borgere og virksomheder
  • Arbejde for et tæt samarbejde med nabokommuner, hvor det er relevant i forhold til klimatilpasningsprojekter
  • Deltage i internationale EU-projekter med fokus på klimatilpasning

 

 

Luk alle
Åben alle

Retningslinjer

  1. Der skal arbejdes på at mindske risikoen for oversvømmelse i de udpegede risikoområder, der fremgår af risikokortet
  2. Forud for byudvikling i de udpegede risikoområder, jf. kortbilag 3 og de konkrete rammebestemmelser, skal det vurderes om er der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse
  3. Der må så vidt muligt ikke udlægges byudviklingsområder inden for arealer med risiko for oversvømmelse eller inden for områder med overfladenært grundvand
  4. Der skal så vidt muligt reserveres areal til, at nye byudviklingsområder kan håndtere ekstrem regn hændelser
  5. De udpegede arealer på kortbilag 3 kan i tilfælde af ekstremregn (skybrud) anvendes til opmagasinering af vand
  6. De udpegede arealer på kortbilag 3 skal friholdes for bebyggelse m.v., der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg i de udpegede områder

Redegørelse

Generelt om klimatilpasning i Herning Kommune

Herning Kommune fokuserer på at se muligheder fremfor begrænsninger i forhold til klimatilpasningen i kommunen. Derudover bliver der fokuseret på lokale løsninger, hvor klimaudfordringen kan udnyttes til at skabe eller forbedre rekreative og naturmæssige områder.

Der er på nationalt plan udarbejdet et kort over 10 risikoområder, hvor Herning Kommune er ikke blandt de udpegede områder. Herning Kommune er derfor ikke omfattet af kravet om udarbejdelse af en risikostyringsplan og det dertilhørende. Der er dog stadig udfordringer med klimatilpasningen i kommunen, som er nødvendige at planlægge for. Dette er særligt i forhold til den øget regnmængde.

Når det regner mere end Herning Vands system kan og skal kunne håndtere (Herning Vands serviceniveau) er det hensigtsmæssigt, at det ekstra vand (ekstremregn) ledes derhen, hvor det gør mindst skade. Det kan for eksempel være til grønne områder frem for at oversvømme de tilstødende grunde og boliger. Veje og stier kan her oplagt bruges som transportkorridorer/transportveje.

Veje, stier og tunneller skal ikke bruges til decideret opbevaring af vand, men der kan i perioder stå vand i forbindelse med ekstremregn, indtil vandet naturligt kan strømme af.

Som virkemiddel i skybrudssikring vil Herning Kommune i byudviklingsområder, og i forbindelse med byomdannelse, planlægge for at vejene, hvis det er muligt, skal fungere som vandveje for ekstremregn. Herning Kommune vil også identificere egnede arealer, der kan anvendes til at modtage og opbevare ekstremregn. Derudover vil Herning Kommune i højere grad end tidligere indtænke LAR-løsninger i vejarealerne både i nye veje og ved renovering af eksisterende veje.

Risikoområder

I alle byområder er det relevant at regne på, hvor der kan ske oversvømmelser på grund af overbelastning af kloaksystemet efter regn. Dette er sket i forbindelse med udarbejdelsen af "Klimatilpasningsplanen" fra 2014.

Data og beregninger for oversvømmelse som følge af regnvandsoverbelastede kloaksystemer er udført for samtlige kloakoplande i Herning Kommune.

Der er foretaget dynamiske modelberegninger med nedbørshændelser svarende til 5, 10, 20, 50 og 100 års gentagelsesperioder. Regnintensiteten er fremskrevet, så den gælder for regn i år 2100.

Risikokortet er fremstillet ved at kombinere et kort, der viser områder, hvor der statistisk set kan forekomme skadestruende oversvømmelse (oversvømmelseskortet). Kortet viser en "stiliseret" geografisk fordeling af værdier, som kan tage skade ved oversvømmelse (værdikortet).

Risiko er således sandsynlighed gange værditab udtrykt i kroner. Risikoen anvendes relativt og angives ved en 3-trinsskala: Høj, middel, lav.

Centerbyer

Der er flere steder i Vildbjerg, hvor de nærliggende vandløb går over deres breder, når det regner meget. Derfor er Herning Vand i fuld gang med at lave nye regnvandsbassiner, der skal forsinke vandtilførslen fra byen.

 

I Sunds løber der rigtigt meget rent grundvand til Herning Vands ledninger og dermed til renseanlægget. Derfor tætnes ledningerne. I specielt den ældre del af byen kan husejere med kældre risikere, at der står grundvand op i kældrene på grund af tætte ledninger og fordi det ser ud til at vejrmønsteret ændrer sig, så det vil regne mere om vinteren. Sammen med Herning Vand er Herning Kommune ved at undersøge mulighederne for at mindske problemer med stigende grundvandsspejl i Sunds.

I Sdr. Felding hænder det, at vandstanden i Skjern Å stiger så meget, at de lavere dele af byen bliver oversvømmet. I den kommende planperiode vil Herning Kommune derfor undersøge mulighederne for at mindske risikoen for oversvømmelser i byen.

Herning By og forstæder

Der er sket en betydelig urbanisering og udvikling af Herning By, som er med til at øge vandstanden i Herningsholm Å. Hvis der udpeges lavtliggende områder i oplandet, hvor der kan accepteres periodiske oversvømmelser, vil det være muligt at etablere naturprægede oversvømmelser, der vil kunne forsinke og udjævne vandføringen i vandløbet og dermed reducere omfanget af oversvømmelser længere nede i vandløbet.

Herningsholm Å løber øst, nord og vest for Herning By og modtager her store mængder overfladevand fra både Herning og omegnsbyerne og fra et stort landbrugsopland. Kommunen har siden 2010 haft en vandstandsmåler stående i Herningsholm Å ved Silkeborgvej i den sydlige del af byen. Denne måler viser, at vandstanden i vandløbet ofte stiger dramatisk ved større regnmængder, og da vandstanden ikke altid er faldet igen før den næste byge, er der ved flere lejligheder opstået problemer for de nedstrøms liggende arealer, golfbane og kolonihaver, der er blevet oversvømmet.

Gennem klimatilpasningsprojekter, som kaldes KLIT-projekter, er det muligt at forsinke overfladevand fra oplandet for at sikre større kapacitet i Herningsholm Å. Ved at forsinke overfladevandet minimeres risikoen for, at vandløbet går over sine bredder og oversvømmer dele af Herning og landbrugsarealer nedstrøms Herning by. Der er desuden problemer med udløbet fra Herning Centralrenseanlæg, der flere gange har haft svært ved at udlede renset spildevand på grund af for høj vandstand i Herningsholm Å.

KLIT-projekter

Klimatilpasningsprojekterne (KLIT-projekterne) i Herning Kommune skal sikre, at vandløbene oversvømmes de rigtige steder og vandet forsinkes nedløbs. De store mængder nedbør påvirker ikke kun mængden af vandet i vandløbene, men også vandets hastighed. Høje hastigheder kan være hårdt for både plante- og dyrelivet i å-løbene. KLIT-projekterne har til formål at opmagasinere eller aflede de store regnmængder så vandets hastighed ikke bliver for høj og at å-løbene ikke oversvømmes opstrøms, hvor det kan forårsage skader af høj økonomisk værdig. KLIT-projekterne er derved et godt og velfungerende redskab til at tilpasse Herning Kommune til den øget regnmængde.

Der er gennemført en screening, som har gjort det muligt at udpege arealer, der, naturligt eller på grund af tidligere aktiviteter i området, ligger 0,5-1 meter eller mere under det omgivende terræn. På disse arealer kan der etableres KLIT-projekter. Herning Kommunes KLIT-projekter er som følger:

KLIT 1: Hammerum Å/Kløvervej (udført).

KLIT 2: Knudmosen/Miljøvej (sat på pause)

KLIT 3: Lillelund Engpark (udført)

KLIT 4: Sundsvej-Gullestrupvej (under skitsering/udarbejdelse)

KLIT 5: Tyvkær Bæk (skal undersøges nærmere)

KLIT 6: Gjellerup Enge (skal undersøges nærmere)

KLIT 7: Spinkebjerg (udført)

KLIT-projekterne skal fungere som både vandmagasin og naturområde og derved også opfylde det rekreative behov for kommunens borgere. Nedenfor ses en kort beskrivelse af de ikke gennemførte KLIT-projekter i Herning Kommune.

Knudmosen/Miljøvej (KLIT 2)

I den østlige del af Knudmosen ligger der store muligheder for at etablere en forsinkelse af afstrømningen videre til Herningsholm Å. Periodiske oversvømmelser af Knudmosen kan influere på områdets nuværende anvendelse med græssende kvæg samt vandreruter. Da der er tale om periodiske oversvømmelser, vil området dog kunne bevare sin anvendelse en del af året.

Sundsvej-Gullestrupvej (KLIT 4)

Nedstrøms golfbanen på strækningen mellem Sundsvej-Gullestrupvej er der betydelige lavninger i ådalen. Disse kan udnyttes ved en kombination af en hævning af vandløbsbunden og etablering af lave områder.

Vandparkering langs Tyvkær Bæk (KLIT 5)

Vandløbet modtager store mængder overfladevand fra et meget stort opland. Det betyder, at vandmængden til tider øges markant, hvorved store mængder af vand sendes igennem det lille vandløb. Det går hårdt ud over vandløbets dyreliv. Dette kan ændres ved at finde steder, hvor vandet forsinkes undervejs.

Oversvømmelsesområde i Gjellerup Enge (KLIT 6)

I planperioden vil Herning Kommune undersøge muligheden for at nedsætte belastningen af Herningsholm Å ved at lede overfladevandet fra Hammerum og Gjellerup området ud i det lave område nord for Nabkær, se kortbilag 5 for den nærmere af området. Området kan desuden blive et spændende naturområde, som kan opleves fra cykelstien. Det gøres, som led i helhedsplanen for området, i forbindelse med vandhåndtering af Hammerum og Gjellerup.

Samarbejde med Holstebro om dæmning

Holstebro by er flere gange de seneste år blevet udsat for oversvømmelser i vinterhalvåret i forbindelse med kombinationen af tøbrud og nedbør eller langvarig kraftig regn. For at beskytte Holstebro by mod oversvømmelser fra Storå og for at der til enhver tid kan afledes regnvand fra befæstede arealer i Holstebro by til Storå, ønsker Holstebro Kommune at etablere et klimatilpasningsanlæg opstrøms Holstebro by.

Klimatilpasningsanlægget består blandt andet af en ny dæmning i Storådalen. Oversvømmelsesarealet opstrøms den nye dæmning i Storådalen dækker et areal på i alt omkring 150 ha, hvoraf omkring 30 ha er beliggende i Herning Kommune.

EU-samarbejde

Topsoil

Herning Kommunen deltager i projektet "Topsoil", der kan være med til at finde løsninger, som kan reducere problemer med stigende grundvandsspejl i blandt andet Sunds. I "Topsoil"-projektet vil der være mulighed for erfaringsudveksling med de øvrige deltagende parter fra både ind- og udland. Projektet vil desuden inddrage Herning Vand A/S og nationale vidensinstitutioner.

Coast 2 coast

Kommunen deltager sammen med Region Midt og en række andre midtjyske kommuner og partnere i projektet "Coast 2 coast", der kan være med til at finde lokale løsninger. I "Coast 2 coast"-projektet vil Storåkommunerne arbejde frem mod at gøre Region Midt mere klimarobust ved at undersøge forslag til løsninger, som kan tilbageholde overfladevand i samarbejde med de lokale landmænd. Projektet inddrager forsyningsselskaber og nationale vidensinstitutioner.

Links

Strategi for klimatilpasning

Topsoil

Coast 2 coast

Klimatilpasningsplan (2014)

DK2020 klimaplan

 

(Der tages forbehold for at indholdet ved de angivne links kan ændre sig løbende og uafhængigt af Herning Kommuneplan 2021-2032)