Retningslinjer
1. Virksomheder må ikke placeres i modstrid med den fastlagte miljøklasse, undtagen hvor en konkret vurdering viser, at den specifikke virksomhed falder i en tilladt miljøklasse
2. Erhvervsbånd langs motorveje er tiltænkt logistik og andet transporttungt erhverv
3. Der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg, herunder vådområder, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra Karup Lufthavn, jf. Statens Luftfartsvæsen - bestemmelser om civil luftfart og Teknisk anvisning fra DMU, nr. 23 fra 2006
4. Virksomheder må kun placeres, ændres eller udvides på en måde, så grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, ikke belastes yderligere. Placering og aktiviteter skal vurderes i forhold til risikoen for forurening af grundvandet, grundvandets sårbarhed og grundvandsressourcens vigtighed. Se bestemmelserne i afsnittet Beskyttelse af grundvand og drikkevand
5. Der meddeles som udgangspunkt afslag til etablering af "portnerboliger", hvor ældre byplanvedtægter og lokalplaner, ved bestemmelsen "efter byrådets skøn", giver mulighed for det
Produktions-, transport-, logistikvirksomheder virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheder
6. Ved udlæg af arealer til produktions-, transport-, logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav, skal der sikres en sådan afstand til boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold
7. Planlægning af områder omkring produktions-, transport-, logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal ske med hensyntagen til disse virksomheders særlige behov
8. For produktions-, transport-, logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav fastlægges konsekvenszoner i en afstand i overensstemmelse med deres miljøgodkendelse og miljøklassificering
9. Inden for konsekvenszonerne må der ikke opføres boliger eller anden forureningsfølsom bebyggelse eller anlæg, bortset fra bebyggelse, der er nødvendig for landbruget
10. For produktionsvirksomheder, hvor der ikke er taget konkret stilling til konsekvenszonens udbredelse, fastlægges en generel konsekvenszone på 500 m
11. Ved planlægning inden for den generelle konsekvenszone på 500 m, kan dette kun ske efter dialog med den konkrete virksomhed og en fastlæggelse af en konkret konsekvenszone om virksomheden
12. Arealer til virksomheder, der indebærer en risiko for forurening af grundvandet, placeres i overensstemmelse med retningslinjerne i Beskyttelse af grundvand og drikkevand
13. Virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre bør lokaliseres i områder tæt op ad det overordnede trafiknet, så trafikale gener minimeres og sikkerhedshensynene tilgodeses
14. Trafikken til og fra områderne må ikke påføre boliger, institutioner o.l. højere støjbelastning end de anbefalede værdier i Miljøstyrelsens vejledninger
15. Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav må ikke anvendes til andre erhvervstyper
16. Ved risikovirksomheder kan der i forbindelse med de interne og eksterne beredskabsplaner fastlægges sikkerhedszoner ud fra risikoen for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige ved de konkrete aktiviteter, der foregår på den enkelte virksomhed
17. Risiko for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed eller inden for en større passende sikkerhedsafstand fra en risikovirksomhed
18. Der må ikke placeres boliger, institutioner eller lignende i områderne Virksomheder med stort varmeforbrug eller produktion af overskudsvarme
19. Virksomheder med stort varmeforbrug skal etableres, hvor der kan udnyttes varme fra en større central varmeproduktion via et fjernvarmenet. Der er dog mulighed for anden placering, hvis virksomheden bruger overskudsvarme fra egen eller en nabovirksomheds produktion eller ikke-fossile brændsler
20. Særligt varmeproducerende virksomheder skal som hovedregel etableres, hvor der er eller kan etableres fjernvarmenet, der kan aftage overskudsvarmen eller hvor overskudsvarmen kan udnyttes af nabovirksomheder Forurenende fritidsaktiviteter
21. Udlægges der arealer til skydebaner, motorbaner og andre særligt støjende eller forurenende fritidsanlæg, skal det fortrinsvis ske ved placering i tilknytning til eksisterende anlæg
22. Der skal som udgangspunkt udlægges støjkonsekvenszone omkring områder udlagt til motorsportsbaner o. l. på 1000 m. Ved konkrete projekter om placering af støjfølsom anvendelse indenfor 1000 meter af et af disse anlæg, skal den præcise støjkonsekvenszone fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Inden for denne støjkonsekvenszone må der som udgangspunkt ikke etableres støjfølsomme aktiviteter og anvendelser
23. Der skal udlægges vejledende støjkonsekvenszone omkring skydebaner. Ved konkrete projekter om placering af støjfølsom anvendelse inden for den vejledende konsekvenszone af en skydebane, skal den præcise støjkonsekvenszone fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Inden for denne støjkonsekvenszone må der som udgangspunkt ikke etableres støjfølsomme aktiviteter og anvendelser