Kulturarv

1. Ved planlægning i områder angivet på kortbilag 6 skal de kulturhistoriske interesser inddrages i samme grad som øvrige interesser. Der skal foretages en vurdering af, om områdets nye anvendelse vil kunne skade kulturmiljøet
2. I det åbne land og i byzone bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre tilstandsændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser herunder kulturmiljøer jf. kortbilag 6 samt fredede og bevaringsværdige bygninger
3. Områder udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer fremgår af kortbilag 6. Inden for disse områder skal det så vidt muligt undgås at inddrage areal til formål, der kan forringe oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier
4. I beskyttelsesområder omkring kirker må byggeri, tilplantning og lignende ikke skæmme kirker og deres omgivelser. Retningslinjen omfatter beskyttelsesområder vist på kortbilag 6 og de kirker, der er omfattet af kulturmiljø-rapportens hovedfortælling 4
5. Indenfor områder udpeget som nationalt industriminde skal lokalplanlægning, ændringer af bybilledet, ombygning og udbygning af enkeltbygninger samt nybygning ske på grundlag af en historisk undersøgelse og registrering af det pågældende område og de berørte bygninger. Se kortbilag 6. Der skal ved vurdering af eventuelle ændringer lægges særlig vægt på at bevare industrimindets spor i bybilledet

I foråret 2020 har planafdelingen ved Herning Kommune udarbejdet rapporten "Vores kulturmiljøer og kulturarvsarealer".

Rapporten er en gennemgang af alle særlige værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Rapporten kommer med nye beskrivelser af disse udpegninger og forslag til nye afgræsninger.

Derudover kommer rapporten med forslag til kriterier for udpegningen af nye kulturmiljøer og giver et bud på fremtidige fokuspunkter for arbejdet med disse. Udpegningen af kulturmiljøer vil fremadrettet i Herning Kommune ske på baggrund af disse retningslinjer:  

1. Et kulturmiljø skal være synligt. De kulturhistoriske spor skal kunne ses tydeligt og aflæses
2. Et kulturmiljø skal spille ind i en af de kulturhistoriske hovedfortællinger, som denne rapport har opstillet
3. Et kulturmiljø kan kun udpeges af Herning Kommune
4. Kulturmiljøerne revideres løbende, da der kan opstå nye, mens andre kan miste deres betydning og skal udskiftes

Herning Kommune vil sikre, at de særlige værdifulde kulturmiljøer, så vidt det er muligt, undgår at blive forringet. Disse områder har en særligt kulturhistorisk betydning og det er derfor vigtigt at vi værner om dem, for at sikre at historien bliver bevaret til fremtidige generationer. De særligt vigtige kulturmiljøer i Herning Kommune er vist i den nedenstående tabel. 

Bevarelse af Kirker

For at sikre kirkens omgivelser er der i det tidligere Ringkjøbing Amt indgået aftaler mellem amtet, kommunerne og menighedsrådene om, at sager om byggeri i aftaleområderne skal sendes til høring ved kirkelige myndigheder. Aftaleområderne er opdelt i tre klasser:

• Aftaleområde I: Det tilstræbes at undgå udvendige ændringer af bygninger, ændring af beplantning og opstilling af master, skure og lignende.
• Aftaleområde II: det tilstræbes at undgå bebyggelse, der overstiger en højde på 8,5 meter.
• Aftaleområde III: Det tilstræbes at undgå bebyggelse, der overstiger en bygningshøjde på 12,5 meter.

Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Fortidsminder, kirker, sten- og jorddiger og deres omgivelser er sikret via lovgivning. Kommuneplanen skal sikre bevarelse af de kulturhistoriske elementer og miljøer.

Herning Kommune ønsker at sikre disse kulturspor, vist på kortbilag 6, som særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer, kulturarvsarealer og nationalt industriminde, så vi bevarer fortællingen om livet i kommunen fra de ældste bosættelser og frem til nutiden. At et område er registreret som et kulturmiljø betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle ændringer skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Ved at tydeliggøre kulturarven kan man give en bydel nye kvaliteter og fremhæve områdets identitet, der kan danne grundlag for en videre udvikling.

Nationalt Industriminde - Tekstilbyen Herning

Nationale industriminder er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen.

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturarvsareal er defineret ved at være et kulturhistorisk interesseområde med potentielle skjulte fortidsminder.

Tekstilbyen Herning er et af Danmarks 25 industriminder af national betydning, som er udpeget af Kulturarvsstyrelsen i 2007. Tekstilbyen strækker sig over Herning, Birk og Hammerum. Tekstilbyen udgør et centrum i et større område, som er præget af tekstil- og beklædningsindustriens blomstring i årene 1950-1970.

Op gennem 1900-tallet har tekstil- og beklædningsindustrien været med til at rykke byens grænser. Industriel produktion af trikotage og konfektion foregik i boligernes udhuse og høje kældre. Nye fabriksbygninger blev placeret i byens udkanter og der blev skabt en infrastruktur, som gjorde det let for virksomhederne at transportere råvarer ind og færdigvarer ud.

Områder med tekstilindustri er i dag en naturlig del af byens rum. Som kulturmiljøer fortæller de bl.a. om flere af tekstilfabrikanternes evne og vilje til at tilknytte nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. Tekstilindustrimiljøerne fortæller også om en periode med eksplosiv vækst, og ikke mindst fortæller de om hverdagen for de mennesker, som boede i byen og havde deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien.

I 2010 gennemførte Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland en historisk undersøgelse og registrering af tekstil- og beklædningsindustriens bebyggelsesmiljøer indenfor udpegningsområdet. Dermed er der skabt dokumentation om industriens udvikling.