Det åbne land er en vigtig rekreativ ressource i Herning Kommune. Muligheden for gode og spændende landskabs- og naturoplevelser spiller en vigtig rolle for borgernes velfærd og er et væsentligt parameter for både bosætning og turisme.
De overordnede landskabstræk i Herning Kommune
Landskabet i Herning Kommune er karakteriseret af en stor bakkeø i den vestlige del omgivet af flade hedesletter i den nordøstlige og sydøstlige del. Hedesletterne er gennemskåret af 3 store sammenhængende ådalsstrøg, Karup å og Storåen i nord og Skjern å i syd. Landskabet fremstår overvejende som dyrkede marker adskilt af levende hegn, mens der særligt langs ådalene findes større plantageområder, primært bestående af nåletræ. Den tidligere hede er stort set opdyrket overalt, dog findes der mindre arealer primært ved Feldborg og Hodsager i den nordøstlige del, mellem Sunds og Ørre i den nordlige del, omkring Vind i den vestligste del samt langs med Skjern å i den sydlige del af kommunen.
Derudover er landskabet kendetegnet ved større områder, hvor man har indvundet råstoffer, som for eksempel brunkulslejerne ved Søby og de mange kunstige søer, som er opstået ved indvinding af grus til motorvejsbyggeri.
Landskabet i Herning Kommune rummer mange særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til især ådalene, hedeområderne og de tidligere graveområder.
Den gældende udpegning af særligt værdifuldt landskab er fra før 2007 og stammer fra Ringkøbing Amt. Der er ikke umiddelbar adgang til grundlaget for udpegningen og selve udpegningen bør opdateres og justeres. Herning Kommune vil derfor i planperioden foretage en landskabskarakteranalyse som grundlag for en revideret udpegning af de særligt værdifulde landskaber. Hensigten er dels at tilvejebringe en tidssvarende og mere præcis udpegning, dels at kvalificere og lette den løbende sagsbehandling og planlægning i det åbne land.
Særligt værdifulde landskabsområder og det åbne land generelt
Landskabets kvalitet og karakter er sammensat af blandt andet landskabets terrænmæssige og hydrologiske forhold, visuelle forhold og sammenhænge såsom udsigter, beplantningsmønster og artssammensætning, arealanvendelse og dyrkningsforhold, kulturhistoriske træk og enkeltelementer, bebyggelse og veje, eventuel påvirkning fra tekniske anlæg, landskabets skala, vedligeholdelsesmæssige tilstand og visuelle oplevelsesmuligheder. Alle landskaber har egne karakteristika, men nogle skiller sig positivt ud på grund af et særligt tydeligt udtryk af landskabselementerne eller en særlig god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
De særligt værdifulde landskabsområder er områder med særlige landskabelige værdier, som primært knytter sig til de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet. Områder med særlige landskabelige værdier er ofte sammenfaldende med områder af naturmæssig, kulturhistorisk og geologisk interesse.
Udenfor udpegningerne, i det åbne land generelt, er de landskabelige kvaliteter mindre karakterstærke og tydelige, men stadig af stor betydning for den overordnede oplevelse af landskabet og for det lokale miljø.
I de særligt værdifulde landskaber skal der i planlægning og administration tages særligt hensyn til de landskabelige værdier. Byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse skal tilpasses landskabets karakter. I det åbne land generelt skal der også tages landskabelige hensyn, men kravet er mere lempeligt.
I planlægning og administration skal det vurderes, hvorvidt nye tiltag vil ændre, forstyrre eller kan indpasses i det givne landskab. I vurderingen inddrages hensynet til de landskabelige kvaliteter og visuel sammenhæng til omgivende landskabsområder, karakteren af det givne landskab og generelle landskabelige overvejelser. For at kunne vurdere et anlægs påvirkning af et landskab kan det være nødvendigt med visualiseringer, der viser anlæggets indplacering i landskabet.
Varetagelse af beskyttelsesinteresserne i det åbne land udelukker ikke landbrugsdrift eller udvikling. Ny bebyggelse og anlæg skal dog i alle tilfælde og i videst muligt omfang søges tilpasset landskabets karakter.
For at sikre den klare grænse mellem land og by og bevare de landskabelige kvaliteter er det vigtigt at begrænse areal, der inddrages til byudvikling og infrastrukturanlæg. Administration af landzonebestemmelserne har blandt andet som formål at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land. Derfor gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til spredt boligbebyggelse eller industri i det åbne land. Ved byudvikling skal det også sikres, at der etableres en tydelig overgang og god sammenhæng mellem land og by, eksempelvis ved hjælp af beplantning eller anden landskabelig bearbejdning.
Støj og lys
Det åbne land generelt skal så vidt muligt friholdes for permanente og lysende eller belyste anlæg samt støjende aktiviteter.