Herning by
Herning by er det naturlige, centrale kraftcenter og dynamoen for Herning Kommune. Udvikling af Herning by og bymidte gavner hele kommunen og regionen.
Målet er at Herning skal være en flot og levende by med en stærk identitet både for borger i kommunen og for besøgende. Det vil blive gjort ved at skabe en dynamisk byudvikling, der følger med de nationale tendenser, samt den økonomiske og teknologiske udvikling.
Udviklingen af Herning by skal tage afsæt i erhverv-, uddannelse- og kulturliv, som er kendetegnene for Herning.
Forstæderne
Forstæderne skal forsats integreres i Herning by, samtidig med at hver enkelt bydel har sit eget liv. Deres individuelle kvaliteter skal fremmes og være med til at adskille sig fra resten af Herning, imens det også skal bringe forstanden endnu tættere på Herning by og de andre forstæder.
Centerbyerne
Sammen med Herning by, servicerer Centerbyerne landsbyerne og landdistrikterne. Det skal sikres at der i centerbyerne er et bredt udbud af services. Derudover skal centerbyerne blive ved med at udvikle deres eget særpræg og kvaliteter, så der stadig er inspirerende og forskelligartede muligheder for bosætning og erhvervsudvikling.
Landsbyer
Landsbyerne skal være livskraftige alternativer til de større byer ved at fremme de kvaliteter, som er tilknyttet den enkelte landsby. Derudover skal landsbyerne være med til at fremme og sikre udviklingen af landdistrikterne