Grønt Danmarkskort

Retningslinjer for Grønt Danmarkskort

Grønt danmarkskort

Med udgangspunkt i en ændring af planloven i juni 2017 skal alle kommuner lave en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne - Grønt Danmarkskort. Planlægningen for Grønt Danmarkskort skal danne grundlaget for et sammenhængende nationalt naturnetværk, som alle kommuner skal bidrage til. Grønt Danmarkskort skal understøtte en forstærket indsats for større og sammenhængende naturområder, der kan sikre en større biologisk mangfoldighed og en mere robust natur.

Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunen ser vigtige naturværdier samt muligheder for at skabe naturværdier i en større sammenhæng. Grønt Danmarkskort tager udgangspunkt i Herning Kommunes hidtidige planlægning for naturinteresser og indeholder alle Natura 2000 områder, øvrige særligt værdifulde naturområder, eksisterende og potentielle økologiske forbindelser samt potentielle naturområder.

Grønt Danmarkskort viser de områder, hvor naturindsatsen overordnet skal målrettes. Den samlede realisering af Grønt Danmarkskort skal over tid, tilvejebringes ved natur-, miljø- og/eller klimaprojekter.

Byrådet vil

  • Med udgangspunkt i Grønt Danmarkskort sikre at fremtidige generationer har en varieret og værdifuld natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse
  • Skabe rammerne for, at kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere og bedre natur, størst mulig sammenhæng samt bæredygtig udvikling og derved standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
  • Sikre og øge biodiversiteten med udgangspunkt i den eksisterende natur
  • Udvikle og optimere naturplejeindsatsen i forhold til lokale naturtyper og ansvarsarter, herunder udarbejde og opdatere plejeplaner
  • Arbejde for at øge kvaliteten og arealet af naturarealer i kommunen gennem dialog og samarbejde med lodsejere, andre borgere og aktører
  • Sikre nærhed og tilgængelighed til natur og naturoplevelser for kommunes borgere og besøgende
  • Styrke værdien af den bynære natur og adgangen hertil - herunder blandt andet en blå- og grøn ring om Herning
  • Formidle viden om naturens mangfoldighed og forankre indsatsen lokalt
  • Arbejde for, at lavbundsarealer skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer og frigivelse af CO2 samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold
  • Arbejde helhedsorienteret med fokus på opnåelse af mulige synergier imellem natur, miljø, klimatilpasning, folks levevilkår samt samfundets vækst og udvikling
  • Arbejde for et forbedret kendskab til kommunens naturværdier herunder naturtyper og arter

Det samlede naturnetværk Grønt Danmarkskort har generelle retningslinjer samt retningslinjer for de enkelte kategorier. Grønt Danmarkskort er opbygget af fire kategorier, der hver har konkrete retningslinjer. De 4 kategorier er:

  • Natur med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale naturbeskyttelsesområder
  • Potentiel natur
  • Økologiske forbindelser 
  • Potentielle økologiske forbindelser

I Herning Kommune er Natur med særlige naturbeskyttelsesinteresser en delmængde af de Økologiske forbindelser. Tilsvarende er Potentiel natur en delmængde af de Potentielle økologiske forbindelser.

Generelle retningslinjer for Grønt Danmarkskort

  1. Grønt Danmarkskort består af natur med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentiel natur, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, udpegningen fremgår af kortbilag 2
  2. Inden for Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet
  3. Eksisterende naturområder i Grønt Danmarkskort skal søges bevaret og om muligt udvides som levesteder for vilde dyr og planter så naturens sammenhænge bevares og så naturens egen dynamik sikres
  4. Anlæg og aktiviteter, der splitter naturarealer inden for Grønt Danmarkskort, skal så vidt muligt undgås og hvis dette ikke kan lade sig gøre, søges afværget for eksempel ved etablering af faunapassager eller kompenseres på anden måde
  5. Naturindsatsen indenfor Grønt Danmarkskort skal prioriteres højt i følgende områder:
    • Natura 2000-områderne, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne
    • Naturområder og nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eller til eksisterende værdifulde naturområder
  6. På Forsvarsministeriets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarsministeriets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort

Retningslinjer for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder).

Internationale naturbeskyttelsesområder

De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlag for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus.

Retningslinjer

  1. Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, der fremgår af kortbilag 2, må der ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde, råstofindvinding, større veje, andre tekniske anlæg og lignende eller ske væsentlige udvidelse af eksisterende anlæg, veje og lignende
  2. Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv. som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder
  1. Der må ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for eller gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af de naturtyper og/eller arter, som områderne er udpeget for eller hvis det kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme
  2. For Ramsarområder gælder at tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres så myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne. Uanset ovennævnte kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne

Særligt værdifulde naturområder

De særlige værdifulde naturområder skal bevares og hvor det er muligt søges udvidet. Områdernes særlige naturværdier skal beskyttes, forbedres og videreudvikles. Levesteder for ansvarsarter skal så vidt muligt sikres, så levedygtige bestande af de pågældende arter opretholdes eller udvides. Ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.

Retningslinjer

  1. Inden for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser gives kun dispensation eller tilladelse til projekter og planer, som understøtter naturgrundlaget eller som ikke forringer områdets biologiske værdi og eventuelt tilgodeser naturinteresserne. Denne retningslinje kan kun fraviges, hvis der er tale om væsentlige hensyn til fælles samfundsmæssige anliggender. Retningslinjen er ikke til hinder for anlæggelse af rekreative faciliteter eller fortsat forstmæssig, militær drift og anden lovlig drift
  2. I ammoniakfølsomme skove kan der ikke tillades næringsbelastninger, som forringer skovenes naturkvalitet
  3. Ved projekter og planer skal der stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen som naturområde med særlig naturbeskyttelsesinteresse
  4. Der gøres en aktiv indsats for at bevare og videreudvikle naturværdierne i områderne

Potentiel natur

Potentielle naturområder skal søges udviklet så de understøtter områdets natur, øger arealet med natur, sikrer bestande af vilde dyr og planter og/eller bidrager til at tilbageholde næringsstoffer, drivhusgasser, og/eller vand samt eventuel styrker de rekreative interesser.

Retningslinjer

  1. Arealer udpeget som potentiel natur skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder, trædesten eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder
  2. Udvidelse af naturarealerne i Herning Kommune skal primært ske indenfor eller i sammenhæng med Grønt Danmarkskort
  3. Erstatningsnatur skal prioriteres udlagt i de potentielle naturområder i Grønt Danmarkskort (anden prioritet i sammenhæng med anden eksisterende natur)
  4. Naturkvaliteten kan øges for eksempel gennem ekstensivering af driften, mere miljøvenlig drift, etablering af småbiotoper eller ved naturlig udvikling (succession)

Økologiske forbindelser

I de økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for de vilde dyr og planter søges bevaret og/eller styrket og kvaliteten af områderne forbedret.

Retningslinjer

  1. De økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes fra byudvikling og tekniske anlæg. Denne retningslinje kan fraviges, hvis der er tale om væsentlige hensyn til fælles samfundsmæssige anliggender, herunder etablering af regnvandsbassiner og rekreative faciliteter
  2. Anlæggelse af byggeri, veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal indrettes så hensynet til en mere sammenhængende natur sikres, alternativt skal der ud fra en konkret vurdering søges at etablere faunapassage
  3. Anlæg og aktiviteter der splitter naturarealer og/eller i væsentlig grad forringer spredningsmulighederne for de vilde dyr og planter skal søges afværget for eksempel ved etablering af faunapassager eller kompenseres på anden måde
  4. Økologiske forbindelser inden for byzone skal styrke byernes rekreative og naturlige miljøer og som udgangspunkt friholdes som naturområde og rekreativ forbindelse ud til det omkringliggende åbne land eller som værdifuldt trædesten/åndehul
  5. I forbindelse med planlægning indenfor de økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for områdets dyre- og planteliv søges opretholdt og styrket
  6. Indenfor de økologiske forbindelser må en ændret anvendelse af arealerne ikke i væsentlig grad forringe spredningsmulighederne for de vilde dyr og planter. Vil et projekt have denne virkning, skal der stilles krav om afhjælpende tiltag, som sikrer hensynet til den sammenhængende natur

Potentielle økologiske forbindelser

De potentielle økologiske forbindelser skal bidrage til bedre sammenhænge mellem de eksisterende naturområder. De kan yderligere styrke den eksisterende natur, miljøet eller bidrage til håndtering af klimaudfordringer.

Retningslinjer

  1. Inden for potentielle økologiske forbindelser skal ændringer i arealanvendelsen eller byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende søges indrettes så det ikke hindrer, at der på et tidspunkt kan skabes en økologisk forbindelse eller områderne kan fungere som trædesten
  2. De steder, hvor spærringer i form af veje, jernbaner eller lignende bryder væsentlige natursammenhænge, skal der på sigt skabes forbedret faunapassage

Ikke alle naturområder i kommunen indgår i Grønt Danmarkskort. For eksempel er ikke alle §3-beskyttede arealer og vandløb, fredede områder eller skovområder en del af Grønt Danmarkskort. Kommunen vil for de beskyttede områder, der ikke indgår i Grønt Danmarkskort, arbejde for at bevare en god biologisk kvalitet af områderne. Der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget.

Kommunen har taget udgangspunkt i den eksisterende planlægning for naturinteresser og har haft stor fokus på at inddrage yderligere kendte værdifulde områder samt arealer med store potentialer for udvikling til natur, sammenbinde eller styrke eksisterende naturområder og/eller bidrage til håndtering af miljø- og klimaudfordringer. Kommunen vil i den kommende planperiode arbejde for et bedre kendskab til naturværdierne og naturpotentialerne i kommunen. Dette kan føre til ændringer i områder, der indgår i Grønt Danmarkskort i forbindelse med kommende Kommuneplanrevisioner.


Der er brug for at styrke indsatsen for en mere mangfoldig natur i Danmark. Naturen er igennem mange år blevet fattigere i udstrækning, variation og diversitet. Der er derfor behov for en beskyttende indsats i forhold til den natur, der stadig er tilbage og en naturudviklende indsats, der kan gøre naturen mere robust, give naturen mere plads og øge den biologiske mangfoldighed. 

Grønt Danmarkskort er et planlægningsredskab, der skal danne grundlaget for et sammenhængende nationalt naturnetværk (som alle kommuner skal bidrage til). Grønt Danmarkskort kan derfor ses som en del af en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, der kan gøre naturen mere robust og rustet mod tilbagegang i både omfang og mangfoldighed

Arealet i Danmark er en begrænset og værdifuld ressource, der bør anvendes på en ansvarlig og bæredygtig måde med respekt for nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder. Planlægningen for Grønt Danmarkskort skal således bidrage til løsninger, der i højere grad end nu kan tilgodese en øget biologisk mangfoldighed, samtidig med at vi understøtter de samfundsmæssige behov for et intensivt udnyttet landskab.  

Det er af afgørende betydning, at der værnes om de mest værdifulde naturområder. Det kan ligeledes være af afgørende betydning for de mange fragmenterende og randpåvirkede naturområder samt gavne både miljø og klima, at der gives lidt mere plads til natur. Ved for eksempel at bibeholde småbiotoper, ekstensivering eller etablering af trædesten og naturområder.

Under særlige omstændigheder, for eksempel i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse såsom anlæg af større veje, må eksisterende beskyttede naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsnatur/biotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet.

Byggeri og anlæg uden for naturområder kan også have en negativ effekt på disse. For eksempel kan der ændres på de hydrologiske forhold i et moseområde, hvorfor der skal kompenseres for forringelsen.

Hvor byggeri og ny udstykning sker op til et naturområde, bør der være fokus på at sikre kvaliteten af naturen, den visuelle oplevelse og potentialet for en eventuel almen rekreativ anvendelse. Der kan for eksempel etableres en fri zone mellem naturområdet og den nye bebyggelse eller udstykning. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være mellem 10 og 25 meter. I forbindelse med nye boligområder kan zonen med fordel anvendes til stianlæg og adgang for offentligheden til naturområdet.

Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift, anden lovlig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.

Grundlaget for udpegninger til Grønt Danmarkskort

Kommunerne skal udpege på kort og fastlægge retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne som udgøres af:

  • Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
  • Økologiske forbindelser (spredningsveje)
  • Potentielle naturområder
  • Potentielle økologiske forbindelser (potentielle spredningsveje)

Udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort har taget udgangspunkt i Herning kommunes hidtidige planlægning for naturinteresser. Denne planlægning er sammenholdt og suppleret med tilgængelig viden om natur, anbefalinger fra det lokale naturråd, drøftelser med nabokommuner samt de nationale kriterier for udpegningen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort revideres temaerne Natur, Overordnet grøn struktur, Internationale naturområder, ligesom Naturkvalitetsplanen udgår af kommuneplanen. I Herning Kommuneplan 2021-2032 er afsnittene erstattet af det samlede kommuneplantema Grønt Danmarkskort.

Nationale kriterier

Ved udpegningen af Grønt Danmarkskort skal kommunerne benytte de nationale kriterier som fremgår af planloven. Alle Natura-2000 områder på land skal indgå i Grønt Danmarkskort. Derudover skal nedenstående nationale kriterier i prioriteret rækkefølge ligge til grund for de øvrige udpegninger:

  1. Områder med særlige naturbeskyttelsesområder uden for Natura-2000 områderne
  2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura-2000 områder
  3. Naturområder, som bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation

Udpegningerne, der samlet udgør Grønt Danmarkskort, er sammenholdt og suppleret med oplysninger fra de digitale naturkort.

Lokale naturråd

Lokalt nedsatte tværkommunale naturråd har bidraget med anbefalinger til udpegning af Grønt Danmarkskort i alle landets kommuner. Anbefalingerne forpligter ikke byrådet, men giver et billede af, hvad forskellige interessenter mener, at kommunerne bør have fokus på. Anbefalingerne fra det samlede Naturråd for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner består i hovedtræk af principper for den konkrete udpegning af Grønt Danmarkskort. Herudover peger Naturrådet på, at et forbedret kendskab til naturtyper og arters forekomst er en forudsætning for at kvalificere Grønt Danmarkskort, ligesom fortsat inddragelse af de relevante aktører er vigtigt.  

Herning Kommune følger hovedparten af Naturrådets anbefalinger. Anbefalingerne er kvalificeret ud fra tilgængelige oplysninger om natur, kommunens lokale viden om områdernes naturværdi og økologiske funktion samt afvejningen med andre interesser i arealanvendelsen.

Retsvirkning

Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Grøn Danmarkskort hindrer ikke eksisterende landbrugsmæssig drift og anden lovlig anvendelse eller andre eksisterende aktiviteter såsom jagt og færdsel. Som det fremgår af  Miljøstyrelsens vejledning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser, er der lagt vægt på, at udpegninger i Grønt Danmarkskort heller ikke på sigt kan give lodsejerne begrænsninger i forhold til at udnytte mulighederne for landbrugsejendomme, for eksempel udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, er det tanken, at Grønt Danmarkskort overvejende skal udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne. Grønt Danmarkskort giver således ikke som udgangspunkt anledning til yderligere restriktioner end den nuværende lovgivning og praksis for naturbeskyttelsesinteresserne.  

For statens (Forsvaret og Naturstyrelsen) arealer vil udpegninger som naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser ikke medføre nye restriktioner for eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder. 


I Herning Kommunes naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort er der fokus på sikring og forbedring af eksisterende særlige værdifulde naturområder og Natura-2000 områderne. Det er med udgangspunkt i, at biodiversiteten først og fremmest skal sikres og forbedres i de områder, hvor den allerede findes. Fokus rettes derefter mod at skabe sammenhæng med tilstødende eller omkringliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur eller som kan understøtte sammenhængende og robuste naturområder. I naturindsatsen vil der, hvor det er muligt, arbejdes med synergi mellem natur og anden arealanvendelse som for eksempel tilbageholdelse af næringsstoffer, vand og drivhusgasser. Andre vigtige synergier kan være rekreative interesser, større sammenhængende værdifulde landskaber og grønne og landskabeligt attraktive by-rande og kiler.

Målet er et Grønt Danmarkskort, som styrker den mest værdifulde natur der, hvor en indsats vil give størst mulig værdi for naturen, men også hvor det kan understøtte klima, miljø og rekreativ brug.               

Naturen i Herning

Naturen i Herning Kommune er varieret med forskellige naturtyper og mange arter - det er en værdifuld ressource for borgere, erhverv og foreningsliv.

Der ligger 7 Natura 2000-områder helt eller delvist inden for Kommunen.

Igennem kommunen løber de tre store vandløb Karup Å, Storå og Skjern Å, der danner hovedvandløb med hver sine tilløb. I tilknytning til vandløbene findes større eller mindre forekomster af naturområder. Det er ofte ådale med våde naturtyper i bunden og mere tør natur op ad skrænterne/siderne. Mellem vandløbene ligger typisk heder, hedemoser, vandhuller, overdrev og skove/plantager. Tidligere brunkulslejer udgør større eller mindre naturområder flere steder i kommunen, det samme gør bakker for eksempel Sinding bjerge samt Yllebjerg og Linnebjerg Bakkeøer.

Mod nordvest findes store naturkomplekser, der strækker sig mod vest fra Trehøje og hænger sammen med hede- og plantageområder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

Mod nordøst ligger store plantageområder, der er større naturområder omkring Haderis Å, Karup Å og Storå og der er fredede områder Stovbæk Krat, Ginneskov Krat og Ovstrup Hede.

Omkring Herning By ligger engene ved Gullestrup og Holing Kær, Løvbakkerne, Knudmosen og det fredede område Gødstrup Sø.

Syd for Herning findes et stort plantagekompleks i en trekant mellem Lind, Kibæk og Arnborg. Der ligger endvidere de store fredede områder ved Søby samt Hjøllund. Fra Harrild Hede og langs og særligt syd for Skjern Å ligger et bælte af store plantagekomplekser, der har sammenhæng med en række tilsvarende hede og plantageområder i Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. 

Herning Kommunes naturpolitik

Herning Kommune har siden 2008 haft en naturpolitik. Naturpolitikken handler ikke kun om naturbeskyttelse, men også om benyttelse, formidling af naturoplevelser, friluftsfaciliteter samt kulturhistorien i Herning Kommune. Naturpolitikken har fokus på såvel beskyttelse som benyttelse af naturen og opererer efter den prioriteret rækkefølge: Bevare, beskytte, genoprette, udvikle og understøtte brugen af naturen.

Naturen betragtes som en del af en helhed, hvor landskab, natur og kulturhistorie tilsammen rummer fortællinger om egnens udvikling, som er med til at tegne billedet af Herning Kommune. Også den bynære natur indgår i denne helhed.

Som en del af naturpolitikken er der vedtaget en langsigtet vision for naturen i Herning Kommune, der skal sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse.

Ansvarsarter

Herning Kommune har med afsæt i naturpolitikken arbejdet med ansvarsarter siden 2008. Ansvarsarter er dyre- eller plantearter, som Herning Kommune har et særligt ansvar for. Det kan være fordi arten er sjælden enten i Danmark eller i resten af verden. Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder.

Naturarealer

Herning Kommune har fokus på den kommunale del af Løvbakkerne - herunder Dyrehaven, hvor der arbejdes med at skabe størst mulig biodiversitet. Der er også fokus på de større fredede områder, hvor der gøres indsatser for at forbedre enten biodiversiteten eller landskabsoplevelsen og gerne begge, hvis det er muligt. Der er udarbejdet plejeplaner for alle de større fredede naturområder.

Herning Kommune har en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper kan søge om støtte til gennemførelse af naturgenopretning og naturpleje.

Herning Kommune vil i den kommende planperiode have fokus på og arbejde med sammenhængende afgræsning på helårsbasis i forskellige områder såsom Knudmosen, Præstbjerg og engene syd Gullestrup. Der vil desuden blive arbejdet med naturpleje ved Haderis Å, Ørre Hede, Løvbakkerne og Elkær Plantage.

Der vil også blive arbejdet med projekter, der kan skabe større biodiversitet i kommunens skove i det åbne land

Herning Kommune vil fortsat arbejde med vandløbsrestaurering samt jordfordelingsprojekter på lavbundsarealer. Vandløbsrestaurering vil i hovedparten ske i henhold til indsatserne i vandområdeplanerne, hvor en lang række af vandløb skal løftes, for at sikre miljømål for de enkelte vandløb. På lavbundsarealerne er der ligeledes mange muligheder for tilskud fra statslige tilskudsordninger med fokus på opnåelse af synergier, når lokale problemstillinger løses. Herning Kommune ønsker at være en aktiv og faciliterende partner, når det drejer sig om at sætte gang i fremtidens arealanvendelse på lavbundsarealerne. Hvor det giver mening, vil der være fokus på opnåelse af synergier såsom pleje af tilstødende arealer og rekreative interesser.

Opdatere viden

Udpegningen af Grønt Danmarkskort er baseret på den nuværende tilgængelige viden om naturarealer i Herning Kommune. Der er et behov for fortsat at øge viden om naturværdierne og naturpotentialerne i Herning Kommune, dels for fremadrettet at kvalificere kommende revisioner af Grønt Danmarkskort og dels for at forbedre grundlaget for kommende indsatser.  

Større naturområder og vild natur

Vi har i Herning Kommune eksisterende naturområder med store naturmæssige eller rekreative kvaliteter, der har potentiale til i særlig grad at bidrage til Grønt Danmarkskort. Det er også områder, hvor vi på sigt kan gøre en styrket indsats for at skabe større og mere sammenhængende naturområder. Det kan være områderne ved Stråsø og Præstbjerg Plantager samt Trehøje/Tihøje. I den nordlige del af Herning Kommune har vi områderne Haderis Å, Ginneskov Krat, Feldborg Plantage, Stoubæk krat, Storå Hodsager og Ovstrup Hede. I den sydlige del af Herning Kommune Skjern Å, Borris skydeterræn og Søby Brunkulslejer.

Vi vil i den kommende planperiode, i et konkret samarbejde med lodsejere og andre aktører, afsøge mulighederne for en styrket indsats i de naturområder eller steder, hvor der er potentiale for at give mere plads eller hvor der muligheder for at rumme en mere vild natur. Målet er, at et patchwork af sammensatte projekter over tid kan udvikle sig til større sammenhængende naturområder, efterhånden som mulighederne opstår.  Der er for eksempel lavet forundersøgelser, der viser, at der kan være mulighed for at etablere en natur(national)park ved Stråsø Plantage og Vind Hede, hvor naturen i højere grad får lov til at passe sig selv.

Natur i byen

Der kan opstå dilemmaer i områder, hvor der potentielt kan være modsatrettede interesser mellem natur og behovet for byudvikling og lignende. Et eksempel kan være området ved Løvbakkerne nord for Herning, hvor der er potentiale for at udvikle natur, men hvor der samtidig er udlagt et større område med mulighed for at etablere golfbane. Et andet eksempel er området ved Holing Sø, der i kommuneplanen er udpeget som sø med mulighed for at etablere ro-stadion. På den baggrund ændres den nuværende udpegning for området fra økologisk forbindelse til potentiel økologisk forbindelse. Det er en forventning, at Holing sø også fremadrettet kan være økologisk forbindelse, men at en endelig afgrænsning afventer en konkretisering af projektet.

I den kommende planperiode vil Herning Kommune sætte fokus på natur i byen og på bynære arealer. Dels for at kvalificere udpegningsgrundlaget, men også for se på mulighederne for at bevare og skabe bedre sammenhænge og mere kvalitet i den bynære natur til gavn for både borgere og biodiversitet. Herunder vil der blive arbejdet med, hvordan en blå - samt grøn ring i og omkring Herning kan udvikles og understøttes.

Samarbejde, dialog og konkrete værktøjer

Udpegningerne i kommuneplanen kan ikke stå alene. En fortsat udvikling af naturen i Herning Kommune afhænger af en kontinuerlig indsats og ikke mindst et samarbejde med lodsejere og øvrige aktører. Der vil også være brug for at inddrage den lokale viden, perspektiver og muligheder inden en eventuel udmøntning og afgrænsning af konkrete indsatser eller projekter.

Der vil være fokus på at undersøge, hvor det vil være relevant at samarbejde med lodsejere og hvor det vil være relevant at igangsætte understøttende indsatser såsom jordfordeling (multifunktionel), naturpleje, vandplanindsatser, lavbundsprojekter, klimaprojekter, skovrejsning og lignede natur, miljø og/eller klimaprojekter.

Implementeringen af Grønt Danmarkskort vil indenfor nogle områder kunne ske via støtteordninger som kommunen, lodsejere, organisationer med flere kan søge. Der vil også være fokus på at søge relevante puljer, som kan bidrage til arbejdet med en fortsat udvikling af vores natur.


De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlet betegnelse for EF-Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte vigtige vådområder. Målsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, de er udpeget for. For Ramsarområder er målsætningen, at beskyttelsen fremmes.

Staten har ansvaret for den fysiske udpegning af de internationale naturbeskyttelsesområder samt arter og naturtyper, der indgår som udpegningsgrundlag.

Staten har udarbejdet bindende statslige naturplaner for alle Natura 2000-områder. Planerne danner grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Kommunerne har udarbejdet Natura 2000-handleplaner, som beskriver de tiltag, der er nødvendige for at gennemføre Natura 2000-planerne. Staten har udarbejdet skovhandleplaner for skovene i Natura 2000-områderne. Natura 2000-planlægningen er bindende for kommunens øvrige planlægning.

Planforslag som i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensation eller godkendelser, der i sig selv eller sammen med andet vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, som omfattes af direktivets bilag IV. For eksempel er der forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse er forpligtet til at varetage hensynet til arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i de områder, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter.

Øvrige særligt værdifulde naturområder

Områder udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af områderne tager udgangspunkt i de digitale Naturkorts skov med lang kontinuitet (VSKSkovRas), større skove med Skov HNV ≥6 og HNV ≥7 for lysåbne arealer. Desuden indgår områder, der er højt målsat (A og B målsat), i kommunens hidtidige naturkvalitetsplan, registrerede egekrat, større skovområder i tilknytning til store og værdifulde naturområder samt offentlig skov i det åbne land og relevante fredninger.


I Herning Kommunes naturpolitik står der som målsætning, at kommunens natur skal udvikles på en måde, der skaber mere natur og størst mulig sammenhæng. Både anvendelsen af naturarealer og anvendelsen af naboarealer kan have væsentlig betydning for om dyr, planter og naturtyper trives eller forsvinder i et givet område. Nogle naturområder har brug for plads omkring sig for eksempel i form af bufferzoner, der kan beskytte mod påvirkninger udefra. Andre steder handler det mere om at skabe sammenhæng og forbindelser, så planter og dyr kan sprede sig og bevæge sig frit. Nogen steder handler det om, at naturen kan indgå i andre sammenhænge, der også giver værdi i forhold til for eksempel friluftsliv, klima- eller miljøindsatser.

Områder, der er udpeget til Grønt Danmarkskort, vil ikke få betydning for eksisterende lovlig anvendelse.

Redegørelse for Potentielle naturområder

Udpegningen af potentiel natur er et udtryk for de steder, hvor Herning Kommune vurderer, at der er potentiale for at områderne kan udvikle sig til værdifulde levesteder for dyr og planter eller kan medvirke til at skabe større, mere robuste eller sammenhængende naturområder. Afgrænsningen af områderne vil typisk være, hvor der er overlap til andre temaer, langs terrænkoter eller ved naturlige afgræsninger i landskabet. Der er således tale om en kortmæssig vurdering og en endelig afgræsning vil således kunne ændre sig i forbindelse med konkrete indsatser eller projekter eller hvis der bringes ny og lokal viden i spil.

Udpegningen som potentiel natur er ikke et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer. Det er et udtryk for hvor for eksempel ekstensivering eller etablering af trædesten og naturområder kan danne grundlag for at beskytte og styrke den eksisterende natur på land og i vand.

Udpegningen har særlig fokus på arealer, der kan bidrage til andre formål, det vil sige at der kan opnås synergieffekter til gavn for blandt andet klimaudfordringerne samtidigt med at gavne natur- og vandmiljøet.  Et eksempel på det er lavbundsjorde, hvor ekstensivering af driften eller udlægning til natur både kan bidrage til at ny natur, sammenbinde eller skabe trædesten samt reducere udvaskningen af kvælstof, sand med mere samt tilbageholde vand på terræn. På de kulstofholdige lavbundsarealer kan frigivelsen af drivhusgasser tillige reduceres.

Råstofområder rummer store naturpotentialer og Aulum Råstofgrav er for eksempel udpeget som potentiel natur. Herudover indgår nogle arealer med et vist naturindhold eller stort potentiale for naturudvikling, når arealerne ligger i naturligt sammenhæng og kan udvide eller forbinde eksisterende naturarealer.

Redegørelse for Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er eksisterende naturområder eller naturlignende arealer, som skaber sammenhæng og giver mulighed for, at plante- og dyrelivet kan spredes eller vandre. Kommunens økologiske forbindelser knytter sig særligt til §3-beskyttede arealer, småbiotoper og skove ved målsatte vandløb eller ved hedeområder/tidligere hedeområder og bakker. I udvælgelsen af områderne har der været fokus på at medtage og sammenbinde områder, hvor naturindholdet er stort, særligt værdifuldt og/eller har en lang kontinuitet uden omdrift.

Der er ikke fysisk sammenhæng i de økologiske forbindelser i alle tilfælde. Udpegningen som økologisk forbindelse indikerer, at arealerne udgør levested eller trædesten og derved indgår i en økologisk funktionel sammenhæng.

Skove og plantager kan indgå selv om de ikke har fredskovspligt.

Områder der indgår som økologisk forbindelse, men som ikke også er udpeget som naturområde med særlig naturbeskyttelsesinteresser, er vigtige, da de har et markant højere naturindhold end for eksempel landbrugsjord i omdrift. Ofte er sammenhængen med anden natur vigtig. For eksempel vil naboskab mellem eng og et skovareal betyde flere arter både i skoven og på engen og tilsvarende vil enge og moser langs bredderne af et vandløb ofte kunne danne grundlag for en bedre tilstand i vandløbet.

Under områder udpeget som økologisk forbindelse indgår en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede naturområder som trædesten og vandringsveje, som er af stor værdi for især dyr, fugle og anden fauna. Det er vigtigt at sådanne områder søges bevaret og at der i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg med videre bør tages hensyn til naturværdier og kvaliteter.

Redegørelse for Potentielle økologiske forbindelser

De potentielle økologiske forbindelser har for hovedparten overlap med områder udpeget som potentiel natur. Derudover er nogle lidt større områder i den sydlige del af kommunen udpeget med henblik på et ønske om at styrke områdets bestande af padder, særlig løgfrø. Enkelte områder med eksisterende aktiviteter og anlæg eller planlagte aktiviteter og anlæg er udpeget med henblik på at synliggøre potentielle muligheder.


Det er første gang, at Herning Kommune udpeger Grønt Danmarkskort. Den hidtidige planlægning for natur i Herning Kommune har stort sammenfald med Grønt Danmarkskort, men der er forskel i forhold til måden naturkategorierne og udpegningerne er opgjort. Der er desuden forskel i vidensgrundlag og de lovbestemte rammer hvorefter henholdsvis den hidtidige planlægning og Grønt Danmarkskort er udarbejdet.

I Kommuneplan 2017- 2028 indgår temaet Overordnet Grøn Struktur, der er et naturnetværk bestående af kerneområder, potentiel natur og forbindelseslinjer. Udgangspunktet er den eksisterende natur i og udenfor Herning Kommune. Målet for Overordnet Grøn Struktur har været at sikre sammenhæng mellem Natura 2000-områderne, §3-områder og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser.

I Overordnet Grøn Struktur er der udpeget Økologiske forbindelser (angivet som 9 større og mindre områder) og Potentielle økologiske forbindelser (angivet som 5 linjer). De Økologiske forbindelser svarer til de forbindelser der i sin tid var udpeget af Ringkjøbing Amt. De Potentielle økologiske forbindelser er angivet som linjer mellem kommunens tre store vandløbssystemer: Skjern Å, Storå og Karup Å.

Potentiel natur i Overordnet Grøn Struktur er ikke-beskyttede områder, der ved udpegningen har set ud til at have et vist naturindhold eller var områder, der naturligt kunne udvide eller forbinde eksisterende beskyttet natur. Dvs., at naturområder, der ikke var registreret beskyttet efter lovgivning, er Potentiel Natur og registreret beskyttet naturområder indgår som Naturbeskyttelsesinteresser.

I forhold til Overordnet Grøn Struktur er den væsentligste forskel i Grønt Danmarkskort, at flere §3-områder, visse skovområder og fredede områder indgår som Natur med særlig Naturbeskyttelsesinteresse og/eller Økologisk forbindelse. Småbiotoper og lignende i tilknytning til §3-beskyttet natur indgår desuden som Økologisk forbindelse.

Grønt Danmarkskort i Herning Kommune skal ses som et netværk af økologiske forbindelser - hvor nogle af disse er særlige værdifulde områder og derfor indgår de også som Natur med særlig naturbeskyttelsesinteresser. Potentiel natur og Potentiel økologiske forbindelser ligger i tilknytning til de økologiske forbindelser og synliggør, at blandt andet disse områder rummer muligheder for at understøtte en indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, der kan sikre en større biologisk mangfoldighed og en mere robust natur.

Kommunens hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresser indeholder udover Overordnet Grøn Struktur også en Naturkvalitetsplan. Naturkvalitetsplanen sætter mål for den lysåbne natur. I relation til godkendelser af husdyrbrug er der beskyttelse af ammoniakfølsomme skove, som er gammel skov, skov på næringsfattig jord og skov med forekomst af beskyttede, værdifulde (næringsfølsomme) arter af planter svampe, pattedyr og fugle. Disse indgik i Naturkvalitetsplanen efterhånden som de blev udpeget. Egekrat indgik ligeledes som ammoniakfølsom skov. Herudover indgik ansvarsarter, der er truede dyr og planter, der lever lokalt og som kommunen vurderer, det er væsentligt at beskytte.

Størstedelen af arealgeometrien for Naturkvalitetsplanen er overført fra Ringkjøbing Amt og arealerne indgår kun delvist i arealgeometrien for Overordnet Grøn Struktur. Arealerne indgår nu i højere grad på forskellig vis i Grønt Danmarkskort. Dertil kommer, at Herning Kommune og Naturstyrelsen siden Amtets tid har lavet ajourføring af den vejledende registrering af §3-beskyttede arealer (herunder ny-registreringer af §3-beskyttede arealer) samt indsamlet ny/supplerende viden om mange naturområder i kommunen. Kommunen har derfor nu et langt bedre kendskab til bl.a. forekomst af §3-beskyttede arealer, tilstedeværelsen af særlige værdifulde naturområder, potentielt værdifulde områder samt potentialer for at styrke eksisterende naturområder/værdier.

Overordnet Grøn Struktur minder på mange måder om Grønt Danmarkskort men rammen for og fokusset på potentielle synergier i form af samspil mellem natur og mulige miljø- og klimagevinster adskiller bl.a. de to planlægningstemaer. Herudover indgår eksisterende naturområder - både de beskyttet og de ikke-beskyttet naturområder, som økologisk forbindelse i Grønt Danmarkskort. Endelig er De Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort primært kulstofrige marker og/eller marker med stor risiko for okkerudvaskning, områder med genopdyrkningsret eller lignende, hvor potentialet for tiltag til gavn for natur, miljø og klima er stort.

Overordnet Grøn Struktur og Grønt Danmarkskort er inddelt i enslydende kategorier, men arealopgørelser af henholdsvis Overordnet Grøn Struktur og Grønt Danmarkskort kan af overstående grunde ikke sammenlignes. Det vil sige, ændringerne i udpegningerne overordnet set ikke er et udtryk for, at der faktisk er sket ændringer i udbredelsen af arealer med naturområder og herunder at potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er blevet til naturområder og økologiske forbindelser.

Ændringerne i udpegningerne er overordnet set snarere et udtryk for, at den hidtidige planlægning for naturinteresser er sammenholdt og suppleret med nyeste viden, nuværende nationale kriterier, drøftelser med nabokommuner, anbefalinger fra Naturrådet og generel afvejning i forhold til andre interesser i arealanvendelse.

En arealopgørelse er en lovbunden del af Grønt Danmarkskort men er nu således primært et udgangspunkt for at kunne følge naturindsatsen indenfor Grønt Danmarkskort fremadrettet.

 

Kommuneplan 2017-2028

Overordnet grøn struktur

Areal i ha

Kommuneplan 2021-2032

Grønt Danmarkskort

Areal i ha

Arealmæssig forskel

Areal i ha

Natur med særlige naturbeskyttelsesinteresser 1.763 22.595 +20.832
Potentiel natur 5.968 5.027 -941
Økologisk forbindelse 448 39.219 +38.771
Potentiel økologisk forbindelse 1 5511 +5.510

Tabel 1 viser arealopgørelse af hidtidige planlægning for Overordnet Grøn Struktur og fremtidige planlægning for Grønt Danmarkskort samt differencen mellem de to. Arealopgørelserne er lovbundne men kan ikke sammenlignes.

Kommunen har i den hidtidige kommuneplanperiode løbende arbejdet med naturindsatser inden for Overordnet Grøn Struktur og Naturkvalitetsplanen. I flere fredede områder er der f.eks. sat hegn og lavet græsningsaftaler for større og sammenhængende arealer og/eller udført afbrænding for at forny hedevegetation. I området omkring Præstbjerg Plantage er der sket flere forskellige naturfremmende tiltag for at øge biodiversiteten. Kommunen har arbejdet med mange vandløbsrestaureringsprojekter. I Fuglkjær Å er der sket restaurering på en ca. 7 kilometers strækning. Ved Nybro har restaurering af det tidligere dambrugsareal skabt fuld faunapassage for den opstrømsliggende del af Sunds Nørreå. I Karstoft Å ved Skarrildhus er der skabt fuld faunapassage til 88,5 km opstrømsliggende vandløb samt skabt en langt mere naturlig hydrologi i ådalen ved Skarrildhus og ca. 1,4 km opstrøms. Lillelund Engpark i Herning by er etableret som klimatilpasningsområde og rekreativt område. Der er anlagt og plejet flere vandhuller til gavn for særlig løgfrø. På Linnebjerg Bakkeø har kommunen i samarbejde med Ikast-Brande Kommune arbejdet med meget specifikke plejetiltag for at gavne sommerfuglen Brun pletvinge.

Som det ses af nedenstående kort rummer de to planlægningstemaer (Overordnet Grøn Struktur og Grønt Danmarkskort) store ligheder i områder der indgår.

Ogs

Figur 1 viser overordnede grøænne struktur som udpeget i kommuneplan 2017-2028.

Gdk

 Figur 2 viser Grønt Danmarkskort som udpeget i kommuneplan 2021-2032.