Områdets anvendelse
Området skal anvendes til produktionserhverv med tilhørende administration. Selvstændige liberale erhverv og detailhandel kan ikke placeres i området. Der kan være oplagsplads i tilknytning til virksomhederne.
Der må ikke placeres boliger i området.
Der kan placeres en vindmølle med en totalhøjde på op til 100 meter inden for rammeområdet.
Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 16 m
Infrastruktur
Parkering: Det antal parkeringspladser, som til enhver tid opfylder behovet for medarbejdere, kunder og besøgende. Dog minimum en parkeringsplads pr. beskæftiget på virksomheden.
Miljøforhold
Mindst tilladte miljøklasse er 5.
Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m.
Maksimalt tilladte miljøklasse er 6.
Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 300 m.
Opholdsarealer
Mindst 10% af erhvervsetagearealet.
Zoneforhold
Området er i byzone.
Vindmølle
- Ved realisering af vindmøllen skal det dokumenteres, at støjbidraget fra vindmøllen kan overholde statens støjkrav.
- Ved realisering af vindmøllen skal det dokumenteres, at ingen nabobeboelse vil få over ti timers reel skyggekast om året.
- Vindmøllen skal have rørtårn. Den skal have tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen.
- Farven skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset fra et mindre firmalogo på kabinen må vindmøllen ikke bære reklamer.
- Vindmøllen skal have lysafmærkning, hvis det kræves af Trafikstyrelsen. Anden belysning er ikke tilladt.
- Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllens placering i landskabet.
- Udskiftning af vindmøllen kræver en ny tilladelse. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning/udskiftning af møllen.
- Vindmøllen og dertilhørende anlæg skal så vidt muligt placeres under hensyntagen til eksisterende arealanvendelse i området.
- Adgang til vindmøllen i forbindelse med opstilling, drift og nedtagning skal foregå via virksomhedens eget areal.
- Der udlægges støjkonsekvensområder omkring de vindmøller, som kan etableres ved den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 81.E6.1. Inden for:
- I zone A (42 db(A) ved 6m/s) må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land.
- I zone B (37 db(A) ved 6m/s) må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse.