Boligområde ved Østergade

Områdets anvendelse

Boligområdet skal anvendes til etageboliger og tæt-lav bebyggelse, som en lokalplan nærmere skal fastlægge for det enkelte område. Det skal være muligt at drive virksomhed i egen bolig, men kun hvis det ikke er til gene for omgivelserne og ikke bryder områdets karakter af boligområde.

Værdifuld beplantning i området bør bevares.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 40
  • Etageantal: Højest 3
  • Bygningshøjde: Højest 8.5 m. Højest 9 m for enkelte bygninger inden for området

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet.