Boligområde ved Hybenvej

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til boliger og skel udbygges med en blanding af åben-lav og tæt-lave boligtyper. Visse offentlige formål og erhvervstyper, der ikke er til gene for omgivelserne, kan indpasses i området.

For at forbedre boligmiljøet og friarealerne, skal der ved nyanlæg kunne plantes langs veje, stier og på friarealer. 

Der skal være sikre og bekvemme forbindelser for cyklende og gående til både skole, center og arbejdspladser.

Det er intentionen, at alle boligveje i nye lokalplanområder bliver fælles private veje, som administreres og vedligeholdes af grundejerforeninger.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 for åben-lav og 40 for tæt-lav 
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.