Boligområde ved Lysgård Søvej

Kommuneplanramme 81.B12

Områdets anvendelse

Området udlægges til boliger af åben-lav og tæt-lav karakter.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.