Områdets anvendelse
Området skal anvendes til offentlige formål som sø, med tilhørende søbredder for badning og rekreative anlæg,
park samt formål med lignende frilufts-/turistmæssige aktiviteter og f.eks. spejderhytter.
Der kan anlægges torve og pladser, kajanlæg/promenade, badebroer og bådebroer i og ved søen, samt gangbroer
over grøfter og større vandløb.
Der kan ske terrænregulering i området ud fra en samlet plan.
Der kan i områdets østlige del opføres bebyggelse til ferieformål. For at sikre områdets attraktionsværdi skal
bebyggelse være af høj arkitektonisk kvalitet.
Engarealer omkring Herningsholm Å skal i en 40-50 m zone friholdes som åbne landskabskiler, udlagt til § 3
område -våd eng, som et beskyttet naturområde i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
Hovedadgangen til området skal ske fra Brændgårdvej.
Der kan anlægges et sammenhængende stisystem omkring søen.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 10
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 7,5 m
- Der må i område R9 kun opføres bygninger, der er nødvendige for områdets anvendelse som rekreativt område f. eks. byferie, spejdere o. lign.
- Der kan anlægges stier langs søen
Infrastruktur
Parkering: Parkeringspladser skal udlægges som samlede enheder.
Zonestatus
Området forbliver i landzone med undtagelse af området til byferie og kajkant, der er overført til byzone