Boligområde øst for Tjørring Hovedgade

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boligbebyggelse med en åben-lav karakter.

I B5 er der tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse. Denne bebyggelse kan fastholdes.

Ved matr. nr. 11ad, 11acd og 11acc kan der opføres etageboligbebyggelse. 

Der skal være mulighed for opførelse af byggeri til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner.

B5 bør afgrænses mod øst af en beplantning. Beplantningen må ikke tage udsynet over engarealerne ved Smalbæk ind mod Herning by.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager 
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Der må højest etableres to boliger pr. matrikel

Bebyggelse ved matr. nr. 11ad, 11acd og 11acc:

  • Den maksimale bebyggelsesprocent er for den enkelte ejendom fastsat til 60
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden må ikke overstige 12,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet, dog skal opholdsarealerne ved matr. nr. 11ad, 11acd og 11acc være mindst 50 % af boligetagearealet.