Boligområde ved Fuglsang Sø

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til boliger og bebyggelsen skal være tæt-lav og bebyggelsen skal have karakter af rækkehuse eller tofamiliehuse.

Det skal være muligt at indpasse bygninger til offentlige formål, som for eksempel daginstitution.

Bebyggelsen skal signalere høj arkitektonisk kvalitet.

I bebyggelses- og landskabsplanlægningen skal det sikres, at boligerne får en både visuel og funktionel kontakt til det tilgrænsende søområde.

Bagvedliggende boliger længst væk fra søkanten tillades opført i 3 etager, hvorimod bebyggelse tæt ved eller i søkanten kun kan opføres i 2 etager for at sikre flest mulige boliger udsigt til søen.

Mindre søbassiner med forbindelse til søen skal udformes, så flest mulig boliger får direkte kontakt til og udsyn til vand. 

Der skal ved nyanlæg kunne plantes langs veje, stier og på friarealer m.v.

Der skal langs søbredden kunne etableres bassiner, bådepladser med tilhørende bådebroer og kajanlæg samt bolværk og anden kantsikring udført efter en samlet plan for området.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m
  • Der tillades ikke vandrette lejlighedsskel

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Området skal vejbetjenes fra Vesterholmvej. Der skal skabes stiforbindelse til de omkringliggende, rekreative områder.

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Der kan også etableres fælles vaskeplads, hvor der kan vaskes bil på en miljøvenlig måde.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.