Rekreativt område ved Åvej

Områdets anvendelse

Området er beliggende i den østlige del af Sunds, syd for campingpladsen og Åvej, lige nord for Strandvejen.

Områdernes anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål som grønt område, klimatilpasning, regnvandsbassin eller mindre kunstig sø, beplantning, sti anlæg og arealer til leg, bevægelse og ophold o.l.

Området er en del af ankomstarealet for besøgende på Søgården og campingpladsen. Derfor ønskes det at området fremstår med et åbent, indbydende og imødekommende udtryk.

Bebyggelsesforhold

  • Området friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger som f.eks. redskabsbygninger o.l. i forbindelse med områdets anvendelse som rekreativt område, dog højest 200 m²
  • Bebyggelseshøjden: Højst 4 meter
  • Etageantal: Højst 1 etage

Infrastruktur

Der må ikke etableres parkeringspladser i området.

Zoneforhold

Området er i byzone og skal forblive i byzone.

Andet

Der kan i området udlægges areal til en rekreativ stiforbindelse mellem Åvej og Strandvejen.

Evt. ændringer i terræn skal ske på en sådan måde, at hensynet til landskabet og den eksisterende beplantning tilgodeses