Områdets anvendelse
Området skal anvendes til boliger. Det skal dog være muligt at indpasse byggeri til visse offentlige formål.
I området skal der opføres en blanding af lave boligtyper.
Der kan eventuelt efter en nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse.
Der skal sikres grønne områder tæt ved bebyggelserne.
Stierne i området er forbundet med hovedstien mod syd, så det er muligt at komme sikkert til og fra skole, center, etc.
En del af området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 35 for åben-lav bebyggelse
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40 for tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Langs områdets vestlige grænse skal der reserveres areal til etablering af del af nordsyd-gående hovedsti
- Eksisterende værdifuld beplantning bør bevares, herunder bøge alléen i områdets sydlige del
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.
Mindst 10 % af området udlægges til større samlede friarealer af forskellig karakter, fælles for områdets bebyggelse