Områdets anvendelse
Området skal bruges til boliger. Det er dog muligt at bygge til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner.
Der skal bygges åben-lav eller en blanding af åben-lav og tæt-lav og der skal være grønne områder i nærheden af boligerne.
Der skal sikres stiforbindelse til Engbjerg Skole.
Ørskovvej skal gives en bymæssig udformning, så hastighederne i biltrafikken nedsættes og der kan skabes gode stikrydsninger på tværs af vejen.
Der skal langs Ørskovvej etableres et beplantningsbælte.
Der kan etableres regnvandsbassin.
Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland om område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 meter
- Områdets fælles friarealer skal have forbindelse til 51.R5
- Der skal anlægges hovedstinet, der forbinder 51.R5 med 51.B9
- Området skal vejbetjenes fra Ørskovvej, der skal omlægges
- Den sydlige del af 51.B9 kan vejbetjenes fra Helstrupvej og Gl. Ørskovvej
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt/lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.
Zonestatus
Den nordlige del af området skal overføres fra landzone til byzone.