Områdets anvendelse
Området kan anvendes til boliger. Bebyggelsen skal have tæt-lav karakter, dog kan der etableres enkelte åben-lav boliger.
Der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 51.B14. Dette skal der tages højde for i den kommende planlægning for området.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 35
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt/lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Der skal i området etableres den nødvendige støjafskærmning før ibrugtagning af boliger på matrikel 2æ og før udstykning af bolig fra matrikel 2bl af hensyn til de nærtliggende erhverv.
Opholdsarealer
Mindst 50% af boligetagearealet ved tæt-lav bebyggelse.
Mindst 100% af boligetagearealet ved åben-lav bebyggelse.
Zonestatus
Området skal overføres fra landzone til byzone.