Områdets anvendelse
Området skal bruges til boliger. Bebyggelsen skal være lav og kan være en blanding af åben og tæt bebyggelse.
Hvor det ikke er til gene for omgivelserne, skal det være muligt at indpasse bygninger til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner.
Området afrunder den sydlige bydel i Snejbjerg mod den sydlige omfartsvej.
Derfor er det vigtigt, at området får en god beplantningsmæssig afskærmning mod syd.
Tilkørsel til området skal ske fra Studsgårdvej, Munkgårdkvarteret og Toustrupvej.
Der skal være grønne områder i nærheden af boligerne.
Fra området skal der sikres stiforbindelser til stisystemet i 51.B1 og 51.OF7, så der skabes trafiksikker forbindelse til den centrale del af Snejbjerg og Snejbjerg skole.
En del af 51.B13, der er beliggende i den sydøstlige del af området, må ikke bebygges så længe, der inden for en afstand af 300 m drives animalsk produktion med bl.a. gylle-og staldanlæg. I denne periode må arealet alene anvendes til fælles friareal for den omkringliggende boligbebyggelse og grønt område.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 35
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Langs sydgrænsen af 51.B13 skal der etableres en støjmæssig afskærmning mod en kommende omfartsvej i form af støjvold og/eller beplantningsbælte
- Langs nordgrænsen af området skal der etableres et grønt beplantningsbælte med en bredde på ca. 5 meter
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt/lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.
Mindst 10 % af områdets grundareal udlægges til større samlede friarealer fælles for områdets beboere.
Zonestatus
En del af området skal overføres fra landzone til byzone.