Områdets anvendelse
I området må der etableres boliger, offentlige formål, værksteds-/håndværksvirksomhed, samt øvrige erhvervsformål, som naturligt kan finde sted i landsbyen.
Indenfor området må der kun udøves virksomhed, som kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til forureningsfølsomme arealanvendelser.
Eksisterende karakteristisk bebyggelse beplantning med mere. skal søges bevaret.
Materialevalget skal være i harmoni med øvrig landsbybebyggelse samt i overensstemmelse med dansk og stedlig byggetradition.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent: Højest 30 for den enkelte ejendom ved boligbebyggelse. Højest 40 for anden bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.