Boligområde ved Jættevej, Baldersvej og Frejasvej

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boliger og vil kunne bebygges med åben-lav og tæt-lave boliger.

Visse erhvervstyper samt bygninger til offentlige formål, som f.eks. daginstitutioner, kan indpasses, hvis det ikke er til gene for omgivelserne.

Når der laves nye sammenhængende bebyggelser, skal der tages højde for en lægivende og strukturgivende beplantning.

Der skal sikres mulighed for at plante træer langs veje og stier samt på friarealerne.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.