Områdets anvendelse
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål eller nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30
- Der kan i den østlige del af området, nord for kanalen også etableres tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Kommuneplanramme 92.BL1, 92.BL2 og 92.BL3 udgør detailhandelscenteret for lokalcenter Skarrild
- Det samlede detailhandelsareal for områderne 92.BL1, 92.BL2 og 92.BL3 må maksimalt være 3000 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 500 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til detailhandel
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.