Blandet bolig og erhvervsområde langs Hodsagervej

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boliger, butikker, offentlige funktioner og erhverv.

Det betyder, at der kan etableres boliger, liberale erhverv, serviceerhverv, mindre butikker og mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er til gene for omgivelserne.

Det fem benede kryds skal sikres med en minirundkørsel.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Kommuneplanramme BL1 udgør detailhandelscenteret for lokalcenter Simmelkær
  • Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 1000 m²
  • Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000  m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 500 m²

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til detailhandel

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10 % af erhvervsetagearealet.