Blandet bolig og erhvervsområde Ørnhøj nord

Områdets anvendelse

Området udlægges til boligbebyggelse, og bebyggelsen skal have åben-lav og tæt-lav karakter. Der kan endvidere placeres lettere industri, service, værkstedslager og håndværksvirksomhed.

Der kan ikke placeres virksomheder, der giver gener i form af forurening eller i øvrigt virker generende i forhold til omgivelserne.

Langs områdets afgrænsning mod det åbne land og mod nabogrunde, skal der etableres afskærmende beplantning/beplantningsbælter.

Der kan etableres regnvandsbassin i området.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 30
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.