Områdets anvendelse
Området udlægges til boligbebyggelse, og bebyggelsen skal have åben-lav og tæt-lav karakter.
Der skal være mulighed for indpasning af bygninger til visse offentlige formål samt mindre, nærmere angivne erhvervstyper, uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Placering af bygningerne skal ske således, at der ikke opstår gener i form af forurening fra trafikanlæg, virksomheder mv.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 5 % af arealet indenfor hvert område skal anvendes til større, samlede friarealer.
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.