Erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind

Områdets anvendelse

Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik.

Der må ikke etableres erhvervsvirksomheder, som medfører en risiko for forurening af grundvandet. 

Der må ikke etableres boliger i området.

De enkelte erhvervsparceller bør adskilles af tætte plantebælter.

Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 16 m
  • I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5% af virksomhedens erhvervsareal, dog højst 300 m²
  • Området trafikbetjenes fra Messevejen og Vejlevej
  • Den eksisterende beplantning langs Messevejen skal opretholdes i området

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte erhverv kan aflevere det sorterede affald.

Mindst tilladte miljøklasse er virksomhedsklasse 1.

Virksomheder i miljøklasse 1 giver ikke anledning til nævneværdig påvirkning. Omfatter mindre forretninger, gallerier, kontorer og små værksteder med butik/kiosk. Kan integreres med boliger.

Maksimalt tilladte miljøklasse er virksomhedsklasse 3.

Virksomhedsklasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger er 50 m.

Af hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen må der kun placeres virksomheder, der ikke er en trussel mod grundvandet, dvs. mindre engrosvirksomheder uden tung trafik samt kontorvirksomheder og liberalt erhverv.

Opholdsarealer

Mindst 10 % af erhvervsarealet.