Områdets anvendelse
Området skal anvendes til boliger med en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
Det skal være muligt at indpasse bygninger til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner.
Området skal vejbetjenes fra Koustrup Alle. Vejen skal gives en bymæssig udformning, så biltrafikkens hastigheder nedsættes til et acceptabelt niveau, og der kan skabes gode stikrydsninger på tværs af vejen.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 35
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m
- Fra området skal der etableres sikre stiforbindelser til stisystemet i den østlige del af Lind og til Lind skole
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.