Offentligt område ved skolen

Områdets anvendelse

Området skal fortsat bruges til skole og idrætsanlæg. Der skal være mulighed for at etablere institutioner til børn og unge.

Der bør anlægges stiforbindelse langs Søbysøvej til Søby Sø.

Beplantningen omkring skolens boldbaner samt vest for kirken er værdifuld og bør bevares. Der må ikke bygges langs Hallund Bæk.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 40
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål