Erhvervsområde ved Østerbro og Energivej

Områdets anvendelse

Området er udlagt til erhverv herunder detailhandel til særligt pladskrævende varer. 

Der må ikke etableres boliger.

Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m
  • Enkelte bygningsdele kan gives en større højde, hvis tekniske og produktionsmæssige forhold taler herfor
  • Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 1500 m²
  • Bruttoetagearealet må for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer må højest være 1500 m²

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til detailhandel

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 1.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 4.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Det er fortrinsvist virksomheder i miljøklasse 1 til 3, der kan placeres i området. Der kan mod sydøst gives tilladelse til virksomheder indtil miljøklasse 4.

Opholdsarealer

Mindst 10 % af erhvervsetagearealet.