Centerområde ved Sandfeldparken

Områdets anvendelse 

Centerformål i form af private og offentlige serviceerhverv, institutioner og nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i området samt offentlige formål.

Der kan desuden etableres restauration.

Indenfor område 91.C1 kan der ikke etableres selvstændige boliger.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
  • Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
  • Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
  • Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.