Boligområde ved Sønderbro

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til åben-lav, tæt-lav, etagebebyggelse og rekreativt areal.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Højest 1 mod Harreskov Bæk
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 16 m. Højest 6,5 m mod Harreskov Bæk

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav