Områdets anvendelse
Området skal bruges til kraftvarmeværk og affaldsfyret kraftvarmeanlæg med dertil hørende bygninger og ledningsanlæg. I området kan endvidere placeres følgeanlæg til kraftvarmeværk og forbrændingsanlæg samt erhvervsvirksomheder der trafikalt eller funktionelt har tilknytning til kraftvarmeværkerne.
Området må kun anvendes til industrivirksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav jfr. Miljøbeskyttelsesloven.
I området kan der etableres virksomheder, som giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings-, lugt eller trafikgener, og som derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme arealanvendelser.
Der må ikke etableres boliger eller detailhandel i området. Endvidere må der ikke etableres selvstændig kontorvirksomhed.
Ved opførelse af nye anlæg skal der etableres en afskærmende beplantning.
Der er omkring rammeområdet udlagt 500 m konsekvenszone, hvorom det gælder: Eksisterende boliger, virksomheder og aktiviteter kan opretholdes indenfor konsekvensområdet. Bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene, må der ikke etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse indenfor konsekvensområdet.
Området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området.
Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 25
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4 etager
- Bebyggelseshøjde: Højest 15
- Særlige bygningsdele kan gives en større højde
Infrastruktur
Til og frakørsel skal ske via Miljøvej som har tilslutning til Godsbanevej.
Miljøforhold
Mindst tilladte miljøklasse er 7
Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 500 m.
Maksimalt tilladte miljøklasse er 7
Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 500 m. Det er fortrinsvis virksomheder i miljøklasse 7 der kan placeres i området.
Zonestatus
Arealet sydvest for jernbanen skal overføres fra landzone til byzone.