Områdets anvendelse
Området skal fortsat bruges til offentlige formål som naturområde, rideanlæg, regnvandsbassin, skibakke og rekreative anlæg. De rekreative anlæg skal placeres i områdets vestlige del, mens den øvrige del skal bevares som højmose af hensyn til de særlige rekreative og naturvidenskabelige værdier. Der kan dog her plantes nyt og ryddes i den eksisterende beplantning.
Hovedsigtet er at bevare området som et grønt område, der adskiller Herning by, Messehallerne og Lind.
Landskabeligt set skal arealerne have forbindelse med landområdet syd for Herning. Der skal være mulighed for at lave stier igennem området.
Der kan i området etableres rekreative anlæg med det formål at tilbageholde regnvand ved store regnmængder.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.
Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelse: Der må i området kun opføres bygninger, der er nødvendige for den almene rekreative brug af arealerne samt for arealernes drift til landbrug
- Bebyggelsesprocent højest 20 for den enkelte ejendom
- Bygningshøjde: Højest 6,5 m
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage
- De særlige naturvidenskabelige interesseområder bør bevares
Infrastruktur
Vejadgangen til området må kun ske via Godthåbsvej, Chr Ydes Vej og Vejlevej.
Zonestatus
14.R5 forbliver i landzone.