Offentligt område ved Gl. Ringkøbingvej og Skovvænget

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til offentlige formål, herunder institution med tilhørende boliger. Bebyggelsen i området skal udføres i en sammenhæng i form, materialer og farver.

Området søges givet en parklignende karakter i udformning og disponering af udearealerne. Ved nyanlæg skal der være mulighed for at plante langs veje, stier og friarealer.

Området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål

Miljøforhold

Der skal i områderne kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10 % af det bebyggede areal til service-, fælles- og personalefaciliteter.

Mindst 1 pr. 50 m² øvrigt bebygget areal.