Erhvervsområde ved Damgårdvej

Områdets anvendelse

Området må kun anvendes til detailhandel til særligt pladskrævende varer samt industrivirksomheder.

Der må ikke etableres boliger eller selvstændig kontorvirksomhed i området.

Der lægges særlig vægt på områdets arkitektoniske udformning og udtryk, specielt ud mod større trafikåre i og omkring området. Ligeledes lægges der vægt på bevaring af værdifulde beplantninger.

Dele af 14.E13 er omfattet af 500 m konsekvenszonen omkring rammeområde 14.E9.

Området skal afgrænses mod sydvest af et plantebælte med en bredde på indtil 40 m.

Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m3/ m²
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bygningshøjde: Højest 12 m
  • Særlige bygningsdele, som skorstene, afkastningskanaler eller ventilationsanlæg, kan gives en større højde
  • Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i områderne 14.E8 og 14.E13 må maksimalt være 6500 m² 
  • Bruttoetagearealet må for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer højest være 6500 m² 

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 3.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs-eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 6.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 300 m.

Opholdsarealer

Mindst 10 % af etagearealet.