Områdets anvendelse
Området skal fortsat anvendes til boliger. Bebyggelsen skal have åben-lav karakter.
Det skal være muligt at indpasse bygninger til forskellige offentlige formål og erhverv, daginstitutioner og liberale erhverv. Men kun hvis de ikke er til gene for omgivelserne og ikke bryder områdets karakter af boligområde.
Kommuneatlasset for Herning beskriver en række karakteristiske landskabs-, by- og bygningstræk, der skal have særlig bevågenhed i planlægningsarbejdet.
Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.
Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.
Ved nyanlæg skal der være mulighed for at plante langs veje, stier og på friarealer.
Området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
Stisystemet skal være sammenhængende og have forbindelse til de to broer over jernbanen.
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet.