Boligområde syd for Grøndahlsvej

Områdets anvendelse

Området kan anvendes til boligbebyggelse i form af etageboliger.

Ved opførelse af ny boligbebyggelse i området skal bygherren sikre, at der er foretaget oprensning af evt. jordforurening.

Området grænser mod syd op til naturområdet Knudmosen og udgør Herning bys grænse mod syd. Bebyggelse i op til 15 etager og 54 meters højde vil være synligt fra motorvejen syd om Herning, og bebyggelsen skal derfor danne en markant byfront.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent: Højst 150 for området som helhed
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bygningshøjde: Højst 15 etager og 54 meter
  • En lokalplan skal fastlægge bygningshøjden og etageantallet for de enkelte byggefelter
  • Mod Gl. Vejlevej må bebyggelsen maksimalt have en højde af 8 etager og 30 meter

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype

Området skal forbindes med stier til Knudmosen.

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet.

Zoneforhold

Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.