Områdets anvendelse
Området skal fortsat anvendes som grønt områder.
Området skal have forbindelse til landområdet omkring Herning by, og der må ikke bygges i området.
Dog kan der i området være nyttehaver/kolonihaver med kolonihavehuse. Mellem kolonihaverne skal der dog stadig være grønne kiler med forbindelse til det omliggende landskab.
Der skal være areal til hovedstier i området.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.
Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent er 10
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 4,5 m
- Der må kun opføres kolonihavehuse og disse må højest have 40 m² grundareal
- Grundstørrelsen i kolonihaveområdet ved en eventuel udstykning må ikke overstige 400 m²
- Der skal reserveres areal til hovedstier gennem område 13.R3 til forbindelse med hovedstierne i områderne 13.OF7, 13.OF11 og 13.B7
- Særlig værdifuld beplantning i områderne bør bevares
Infrastruktur
Parkering: Mindst 1 pr. kolonihave.