Rekreativt område til campingplads

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til rekreative anlæg såsom park, samt formål med lignende frilufts- og turistmæssige aktiviteter f.eks. spejderhytter.

Der kan anlægges gangbroer over grøfter og større vandløb. Der kan ske terrænregulering i området ud fra en samlet plan.

Bebyggelse skal etableres i høj arkitektonisk kvalitet.

Engarealer omkring Herningsholm Å skal i en 40-50 meters zone friholdes som åbne landskabskiler, udlagt til §3 område - våd eng, som et beskyttet naturområde i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Hovedadgangen til området skal ske fra Brændgårdvej.

Der kan anlægges et sammenhængende stisystem i området.

Der kan etableres regnvandsbassin i området.

Bebyggelsesforhold

  • Området skal friholdes for bebyggelse med undtagelse af mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse, dog maksimalt 200 m²  bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 6,5 m

Zonestatus

Området forbliver i landzone.