Offentligt område syd for H P Hansens Vej

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til offentlige formål, f.eks. under visningsinstitutioner, plejecenter og andre institutioner, samt boliger for unge og ældre. Der skal desuden være mulighed for at indpasse forskellige liberale erhverv samt institutioner for børn og unge.

Området skal have en udformning ud mod H. P. Hansens Vej, så vejens nuværende karakter med beplantning bibeholdes.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Bebyggelsen i området skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til H P Hansens Vej.

Tilkørsel til området skal ske via det lysregulerede kryds H P Hansens Vej/Brændgårdvej samt Brorsonsvej og Fruehøjvej.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 15 m

Infrastruktur

Området må kun vejbetjenes fra Brorsonsvej og Fruehøjvej samt lyskrydset på H P Hansens Vej/Brændgårdvej.

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål.