Områdets anvendelse
Området skal anvendes til offentlige formål, som idrætsbygninger og anlæg, vandrerhjem, idrætscollege, campingplads samt lignende formål med rekreativ karakter.
Det er målet, at skabe et Sportscenter som markerer sig i bybilledet med ny adgang fra syd og større synlighed fra Gullestrupvej.
Der skal skabes en rekreativ forbindelse fra Lillelund Engpark og Fuglsang Sø via sportscenteret. En rekreativ forbindelse som kan indeholde idrætslignende aktiviteter.
Beplantningen i området skal indtænkes sammen med det omgivende landskab.
Der kan etableres en ny adgangsvej fra Gullestrupvej til en ny indgang på den sydlige side af sportscenteret. Adgangsvejen fra Vesterholmvej bibeholdes.
Der skal etableres en stiforbindelse på tværs af Gullestrupvej, som forbinder Lillelund Engpark og Fuglsang sø.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelse skal have en sammenhæng med idræt
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 25
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4 etager
- Bebyggelseshøjde i området må ikke overstige 16 m