Offentligt område mellem Gullestrup og Brændgårdvej

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til offentlige formål, herunder område til skole- og fritidsformål, eller andre offentlige institutioner.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent er 60 for området om helhed
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m
  • Bebygget areal: Højest 40 % af grundarealet
  • Området må kun vejbetjenes fra Brændgårdvej
  • Særlig værdifuld beplantning bør bevares

Infrastruktur

Der skal etableres det antal parkeringspladser, som til enhver tid opfylder behovet for medarbejdere og besøgende.

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål