Boligområde ved Brændgårdvej

Områdets anvendelse

Området skal fortsat bruges til etageboliger.

Det er dog muligt at opføre bygninger til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Ved nyanlæg skal der kunne plantes langs veje, stier og på friarealer.
Miljøet søges forbedret på vejstrækninger, hvor bilerne skaber gener for beboerne.

En del af området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50% af boligetagearealet.