Områdets anvendelse
Området skal bruges til åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt etagebebyggelse og punkthuse.
Ved nyanlæg skal der kunne plantes langs veje, stier og friarealer.
Der kan etableres regnvandsbassin.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 40
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 6 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 22 meter
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Matrikel nr. 2h Brændgårde, Herning Jorder i områdets nordøstlige hjørne, udlægges til trafikareal for at der kan etableres vejadgang til området.
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50% af boligetagearealet til tæt-lav og etagebebyggelse. Mindst 100% af boligetagearealet til åben-lav.