Rekreativt område øst for Holtbjerg

Områdets anvendelse

Områderne skal fortsat være landskaber, der danner overgang mellem byen og landområdet.

Det skal være muligt at indpasse arealer til idræt.

Områderne skal have karakter af fritliggende landskaber, og må derfor ikke bebygges.

12.R3 skal landskabeligt og ved sti sikres sammenhæng med landskabet mellem Birk Centerpark og jernbanen syd om Birk.

Området kan anvendes til tilbageholdelse af vand ved ekstremregn samt regnvandsbassiner.

Valdemarsvej forventes forlænget så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej.

For at sikre den blå-grønne ring gennem området skal der reserveres et 25 meter bredt natur-/plantebælte omkring Herningsholm Å langs den vestlige afgrænsning af rammeområdet i fællesskab med kommuneplanramme
12.E18. Faunapassage under vejen langs åen skal omfatte mindst 2 m brede brinker på begge sider af åen.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Bebyggelsesforhold

  • Der må kun opføres mindre bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets drift og brug, dog maksimalt 200 m² bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage
  • Bebyggelseshøjden må ikke overstige 5 m
  • Særlig værdifuld beplantning i og arealerne langs Herningsholm Å i 12.R3 bør bevares.