Områdets anvendelse
Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der må ikke etableres boliger i området.
Der kan etableres detailhandel for pladskrævende varer.
Området kan desuden anvendes til undervisnings- og foreningsformål.
Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.
En del af området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent: højest 50 for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 2000 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer må højest være 2000 m²
- I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højest 300 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
- Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
Miljøforhold
Mindst tilladte miljøklasse er 2
Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m.
Maksimalt tilladte miljøklasse er 3
Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.
Etablering af nye funktioner i området må ikke være af særligt grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg.
Opholdsarealer
Mindst 10 % af erhvervsetagearealet.