Områdets anvendelse
Området skal bruges til centerformål, herunder: butikker, liberale erhverv, mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, samt café/restaurationsvirksomhed, hvis de ikke er til gene for omgivelserne.
Der er reserveret areal til en forlængelse af Golfvej gennem 12.C2. Der etableres cykelsti langs Golfvej.
Området skal afgrænses af et plantebælte mod nord ud mod Golfbanen.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 53
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 11 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 40 m
- Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning
- Det samlede detailhandelsareal for området 12.C1 må maksimalt være 30.900 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte udvalgsvarebutik højest være 2000 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål
Miljøforhold
Etablering af nye funktioner i området må ikke være af særligt grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg.
Opholdsarealer
Mindst 10 % af erhvervsetagearealet.